cookie-og-privatlivspolitik
De handlende mødtes i de nyistandsatte lokaler på "Torvet 17", der netop er et eksempel på, at Maribo er inde i en positiv udvikling.
De handlende mødtes i de nyistandsatte lokaler på "Torvet 17", der netop er et eksempel på, at Maribo er inde i en positiv udvikling.
Foto: Daniel Brøns

Lollands-Posten

Kunderne kører mod øst

Det var mest de positive røster, der lød, da Maribo Handel mødte den nye Ugeavisen Lolland. En ugeavis, der åbner markedet mere mod Nakskov.




21. januar 2020 kl. 05:36 Af Daniel Brøns

Annonce

Forbrugere på Midtlolland kører hellere mod øst - Nykøbing, Næstved og København end de kører mod Vest. Det samme gælder i sagens natur borgerne på det vestlige Lolland.

Derfor var hovedkonklusionen på mødet i onsdags på Torvet 21 i Maribo, at Maribo kan regne med øget handel takket være en ugeavis, der favner hele Lolland. Til den positive side var især, at avisen nu fremover vil komme ud til hele Lolland - hver uge. Det betyder, at de handlende fremover ikke behver at vente på en af de store uger, når de har et budskab, som de vil have ud.


Maribo City

De handlende i Maribo havde dog én stor frygt, som mange var enige om: Hvad sker der med den månedlige avis med Maribo City. Den nye avis har netop til ambition at bringe de bedste historier fra Lolland. Og det fremmer måske ikke læsernes interesse, hvis en avis indeholder tre relativt enslydende historier om, at forårets farve er gul. Men hvad gør man så, hvis det redaktionelle indhold er med til at sælge varerne - mens kedeligt redaktionelt stof ødelægger læserens lyst til at åbne avisen.

Derfor gentog den fremmødte direktør Jan Holmboe flere gange, at mødet netop var blevet etableret for at lytte til bekymringer - og tilpasse avisen løbende.

For er annoncøerne ikke tilfredse, er der ingen avis. Også redaktionen forsikrede, at telefonen stadig er åben for gode historier fra de handlende. Det nye er blot, at både de handlende og redaktionen skal lægge sig i selen for at finde endnu bedre historier.

En ting kunne de fremmødt i hvert tilfælde blive enige om: At et område har brug for en ugeavis, der samler og udvikler. Og i dag har kun 4 procent af borgerne sagt nej tak til deres ugeavis på postkassen - mod 31 procent, der har sagt nej til alle reklamer. Så trods den digitale udvikling er og bliver ugeavisen den mest sikre vej til at sikre, at Lolland har et medie, der samler hele området og sætter en dagsorden fremover også.

Den nye avis udkommer 4. februar og får et oplag på 29.600.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

MEST LÆSTE