Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Polakkasernen efterlyste flere hjælpere til at holde museet åbent i sæsonen - det fik de.
Elisabeth Kruse tager imod på Polakkasernen. Hun er en af de nye frivillige der meldte sig, da museet i foråret efterlyste hjælpere.
- Jeg bor i nærheden og er meget historisk interesseret, fortæller hun.
Hun har selv gået i skole med nogle af efterkommerne til de polske roearbejdere, og mener, at det er meget vigtigt at bevare museet. Hun fandt det derfor helt naturligt at tilbyde sin hjælp til at holde museet åbent for turister i sæsonen.
- Jeg tænkte, at det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan skaffe hjælpere nok, og så meldte jeg mig, fortæller Elisabeth Kruse.
Hun var klar over, at museet er populært, men er alligevel blevet overvældet over, hvor mange gæster, der kommer på museet her i sommertiden.
- Det er sjovt at snakke med gæsterne, og der kommer flere, der er efterkommere af roearbejderne, fortæller hun.
Da Lollands Posten kiggede forbi, var familien Freundt på besøg.
Især treårige Johan var fascineret af udstillingen, men også hans storebror Lauritz på 11 år kiggede på.
- Vi har ikke været her før, men er kørt forbi flere gange, så nu skulle det være, fortæller Anitha og René Freundt fra Kettinge.
En anden gæst kommer hen til Elisabeth Kruse og siger farvel. Gæsten roser museet.
- Det er godt, at det hele er samlet et sted. Det er godt, det er bevaret, siger hun.
Da museet i foråret efterlyste hjælpere, var der så mange der meldte sig, at der nu er rigeligt med hjælpere til at dække åbningstiderne.
Udover de frivillige der er tilstede i åbningstiden, meldte der sig også flere, som står klar, hvis der er brug for en ekstra hånd en gang imellem.
Museet har indtil 31. august åbent fra klokken 14-16 alle dage på nær mandage.
KOMMENTARER