Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Banestrækningen Bandholm-Maribo fylder 150 år den 2 november, og det bliver fejret i efterårsferien med halloween, posttog og meget andet.
Der køres onsdag fra Maribo 10.05, 12.05 og 13.05 og 15.05. Her køres med både personvogne og godsvogne. Der vil på stationen i Bandholm blive rangeret med vogne og byttet lokomotiv. Der vil også være troljer dvs. små arbejdskøretøjer - samt fra Damptromleklubben en damptromle med arbejdsvogn, der mellem klokken 13 og 16.30 vil køre på stationsområdet. Alle dagens tog vil være med gamle Lollandsbanen diesellokomotiver som trækkraft.
Torsdag køres 10.05, 13.05 og 15.05 - med damplokomotiv. I nogle af dem vil der være postbureau, så postpersonalet sorterer og stempler. Man kan købe særkuvert med banemærker. Klokken 12.05 afgår fra Maribo et blandet tog - og igen bliver der rangeret, ligesom der vil være damptromler.
Både onsdag og torsdag er der også aftentur 18.30 fra Maribo, hvor den særlige stemning med lys i vognene og på Bandholm station kan opleves.
Alle ovenstående tog kan man blot møde op til uden reservation.
Torsdag køres en guidet tur om Bandholmbanens historie med besøg på lokaliteter i Maribo og Bandholm og der indgår en tur med toget. Start fra banegårdspladsen i Maribo kl. 11.30. Billet hertil skal købes senest dagen før via Museumsbanens hjemmeside
Fredag den 18. køres det berygtede Halloweentog. Toget og Bandholm station vil ose af hygge og uhygge. Der vil være forskellige aktiviteter for både store og små, samt de mindre og mere modige.
Der er afgang fra Maribo station kl. 16.30 og når toget igen kører fra Bandholm er mørket faldet på, og så ved man ikke hvad der kan ske. Forventet ankomst ca kl. 19 i Maribo. Billetter købes mandagen forinden.
KOMMENTARER