cookie-og-privatlivspolitik
Dybvig havn plejer at tiltrække mange til Æblets Dag.

2

Billeder

Dybvig havn plejer at tiltrække mange til Æblets Dag.
Foto: Jan Knudsen

Lollands-Posten

Masser af oplevelser på æblets dag på Fejø

Der bliver masser af aktiviteter på Fejø, når der bliver fejret Æblets Dag den 12. oktober med musik, boder, udstillinger og aktiviteter. Der er mulighed for at indstille sine kager, moste og vine til konkurrence - blot frugten er fra Fejø. Vil du med, så er færgeture for gående gratis denne dag.




04. oktober 2019 kl. 07:54 Af Daniel Brøns

Annonce

Der er lagt op til en udflugt af de rigtigt hyggelige, når gæster fra hele omegnen tager til Fejø den 12. oktober for at smage på øens særlige specialitet: Æbler - og alt, hvad dertil hører af æblemost, æblekage og æblehistorier.

På dagen vil der være gratis adgang med færgen, og der vil være aktiviteter fra 10-16. Blandt andet med musik og konkurrencer for både børn og voksne. Man kan også gå over i det gule pakhus og høre om æbler og frugtavl gennem tiderne.


Cykler og busser

Har du ikke bil med over, kan du i øvrigt benytte dagen til at bese øgen lidt. Hele dagen vil der køre minibusser mellem Vesterby og Dybvig, som dog koster lidt, så husk kontanter. Eller du kan leje en cykel.

Naturligvis handler dagen også om at konkurrere om at lave den bedste Fejø-æblemost, Fejø-vin - men dog skal det være fra frugt fra Fejø. Det samme gælder naturligvis i frugtkagekonkurrence. Kagerne bortauktioneres, efter at vinderen er kåret. Det indkomne beløb går ubeskåret til udgifter i forbindelse med æblets dag.


Få opskriften

Opskrifterne på de tre vinderkager offentliggøres på fejø-mailingliste og i Fejø-bladet efterfølgende.

Der vil være indlevering til konkurrencerne fra 10-11. Og allerede klokken 11.30 vil smagsdommerne være i gang. Klokken 13 afsløres vinderne, hvorefter der er auktion over kagerne.

Har du bil med, så bemærk, at parkering på Dybvigvej er forbudt, så se skiltning. Der henvises til Parkeringsområderne på Dybvigvej og Brigetvej.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce