Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Musikskolen i Lolland tilbyder nu et ekstremt billigt kursus i at lave musikvideoer. Det kører over 20 uger, og der mangler fortsat tilmeldte.
Det er sjældent, at man kan lære noget så interessant - og betale så lidt for det. Derfor undrer det Lolland Musikskole, at de stadig ikke har fået fyldt et helt nyt kursus, der over 20 uger sætter kursisterne i stand til at lave musikvideoer - for bare 400 kroner.
Der bliver tale om tre timers undervisning hver torsdag, hvor man ikke alene lærer at redigere og optage videoer, men også får styr på, hvordan man sminker, laver en drejebog, laver lyd, og alt det andet tekniske.
Målet med kurset er at lave én musikvideo per gruppe eller solist - ud fra et nummer eller en sang. Stykket skal være "klar" eller kunne blive klar forholdsvis hurtigt ved begyndelsen af kurset. Og har man talentet, så byder Youtube på masser af eksempler på musikvideoer, der er eksploderet med millioner af seere.
Naturligvis kræver det inspiration, og derfor giver kurset også et indblik i musikvideoernes historie, ligesom kursisterne får et indblik i, hvad der har skabt succes på Youtube, ligesom kursisterne diskuterer virkemidlerne.
Kurset handler også om at forstå spillefilm og computerspil som på en måde også er en slags musikvideoer - og om koncerter, der nogen gange nærmest er blevet til live- musikvideo.
Underviseren er Søren Dø. Rasmussen, der er kunstner og bosat i Berlin. Han har blandt andet studeret billedkunst på kunstakademiet i Berlin, fotografi & animation på kunstakademiet i Krakow og gået på den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
Kurset startede 23. januar kl. 15:15 på første etage i Musikhuset, Østre Landevej 6, Maribo, men du kan stadig nå at hoppe på. Det varer tre timer pr. gang. Målgruppen er 3-22 årige.
KOMMENTARER