Hvem skal tænde juletræet i år? Alle kan stemme ved brug af kuponen her på siden.
Kandidaterne i år er:
4-banden/Maribo Jazz: Kim og Tina Jansen, Allan Skøtt og Kaj Verner Poulsen. Ved ekstremt hårdt slid at have etableret de ny rammer i P. Hattens Gård til Maribo Jazz.
Lindy Fynholm: Idérig, kreative kræfter i Minibyens udvikling og udstilling senest med Domkirkens opførelse med tilhørende faciliteter, telt m.v.
Annie Kirkbak: Annie laver kaffe til Komsammens kortspil. Har snart stået 25 år i Røde Kors butik. Er altid smilende og glad.
Anja Kobbernagel: Anja er en meget dygtig træner i Lolland-Falsters Livredder Klub. Anja har gjort LFL-Klubben til en klub der kan rumme rigtig mange børn og unge, der vil svømme både i svømmehallen og i søen. Klubben har 90 medlemmer i dag. På to år er klubben blevet så stor. Klubben rummer også 14 med særlige behov og diagnoser. Alle børn, som kommer i klubben føler sig set og hørt. Anja sørger for, at der er stævner til alle børn uanset niveau.
Arne Larsen: Smeden på Frilandsmuseet Maribo har altid en god historie til børnene. Børnene får en smedebelønning, når de går efter, at de har set, hvordan man smeder og former varmt jern.
Torben "Pølse" Hansen: Gennem mange år byens altmuligmand, opsætning af flag, julepynt, springvand- siger altid ja til at hjælpe i byen.
Med æren følger en vandrepokal - plus en check, som videregives til en forening valgt af juletræstænderen.
Juletræet tændes på Torvet den 29. november kl. 17.30. Samme dag er der børneunderholdning klokken 17 - og butikkerne har åbent til 21 med masser af "Black Friday" tilbud.