Ny fokus på inklusion i skolerne

Når man stikker hovedet ind på specialafdelingen på Blæsenborgskolen i Maribo forstår man lidt bedre, hvorfor inklusion er en udfordring. I en af klasserne sidder fire elever og modtager undervisning.

Men de har rigtigt svært ved at lære, så det meste af læringen foregår med leg og hygge sammen med de to lærere, der også har ansvar for at skifte ble på eleverne og hjælpe dem i øvrigt, da flere af dem har et fysisk handicap også.

Heldigvis er langt de færreste af skolens 90 elever langtfra så udfordrede mentalt og fysisk. Specialskolens leder Jørgen Danielsen vurderer, at mellem 10 og 20 elever godt vil kunne inkluderes i almindelige klasser, hvis undervisningen tilpasses. Det kan eksempelvis ske ved brug af den såkaldte NEST-metode, der skaber overskuelige undervisningsrammer, som er optimale for autister - og som samtidig har vist sig at være meget gode for alle andre elever, der ligesom autisterne sætter pris på øget overskuelighed og struktur i undervisningen i klasserne.

Jørgen Danielsen har som nyudnævnt leder for specialområdet i Lolland Kommune fået den opgave at kulegrave hele specialområdet - og komme med anbefalinger, og i den sammenhæng skal han - ud over øget inklusion - også undersøge muligheden for at etablere en udeskole for 25 special elever fra 4.-6. klasse.

Jørgen Danielsen siger:

- Det er et stort politisk ønske at undersøge muligheden for mere undervisning i naturen, som man ved, at de bogligt svage elever har glæde af, siger skolelederen, der regner med, at en politisk afgørelse om en udeskole vil komme i slutningen af oktober.

Herefter skal han arbejde videre med en strategi for specialområdet, der skal være gældende allerede fra skolestarten 2020/21. Og det kan sagtens komme til at påvirke både specialskolebørnene på Blæsenborgskolen i Maribo og på Fjordrækken i Nakskov, der måske skal skifte skole eller klasse.

- Men jeg tror ikke, at det bliver et stort problem, for forældrene vil opleve planerne som en forbedring, og de er vant til, at forløbet tilpasses barnets udvikling, siger han og oplyser, at mange af de svageste elever i forvejen er vant til at blive transporteret til skole - og at det geografiske derfor ikke behøver at betyde den store praktisk ændring i hverdagen.

Jørgen Danielsen oplyser, at der er omkring 3000 skolebørn i Lolland kommune, og at mange af dem kan komme til at mærke det, når cirka 300 elever med særlige behov i stigende grad skal inkluderes. Men han er overbevist om, at det godt kan blive oplevet som en forbedring.

- Når man inkluderer en elev med et specialbehov, så følger der jo typisk ressourcer med - og som man ser det med NEST-metoden, så kan fokus på nye metoder ligefrem være med til at øge trivslen og resultaterne, så man behøver ikke at være bekymret, fordi der kommer en eller to special-elever over i en normalklasse, fastslår han for dog at tilføje, at ikke alle kan inkluderes.

- Det hele skal naturligvis give mening. Nogle er så mentalt eller fysisk udfordrede, at inklusion ingen mening giver, mens andre måske kan være i en klasse det meste af tiden - og modtage et sideløbende tilbud, siger skolelederen, der dog fastslår at målet er, at færre elever skal have brug for specialundervisning.

- Vi skal jo gerne have skabt nogle rammer, der er så gode, at flest muligt kan følge med på almindelige vilkår, siger skolelederen, der håber, at man med de nye tiltag kan mindske andelen af skolebørn med behov for specialundervisning, så andelen i fremtiden ikke fortsat bliver ved med at være på det dobbelte af landsgennemsnittet, der ligger på omkring fem procent af børnene.

Jørgen Danielsen oplyser, at specialskoleforældrene i løbet af november vil blive informeret nærmere om status på arbejdet, der gerne skal ende med en endelig strategi omkring påsken 2020.