cookie-og-privatlivspolitik
Engestofte Kirkes gamle orgel endte nær hjemegnen - i Sakskøbing Kirke, hvor der passes godt på det.
Engestofte Kirkes gamle orgel endte nær hjemegnen - i Sakskøbing Kirke, hvor der passes godt på det.
Foto: Pressefoto

Lollands-Posten

Oplev Sakskøbing Kirkes nye orgel

I januar er der mulighed for at høre det nye orgel i Sakskøbing Kirke spille. Det er et renoveret orgel fra Engestofte Kirke, som har en historie tilbage fra 1850.




09. januar 2019 kl. 12:23 Af Daniel Brøns

Annonce

Har du ikke lige haft mulighed for at høre det nye orgel i Sakskøbing Kirke i december, så bliver der god mulighed for at høre det i januar tre søndage ved forskellige koncerter. Ved den første af dem - søndag d. 13. januar kl. 16 - kan man høre dets kammermusikalske muligheder.

Orgelet er blevet erhvervet ganske gratis til kirken, og har en ret spændende historie. Orglet er bygget omkring år 1850 af hoforgelbygger Frederik Hoffmann Ramus. De første 90 år af orglets liv ved vi intet om, men fra 1940 til 1981 stod det i Engestofte Kirke. Her var det blevet kraftigt ombygget - desværre uden succes, og blev derfor kasseret i 1981.

Gode mennesker passede dog på orglet, indtil det for nogle år siden kom i hænderne på orgelentusiasten André Palsgaard. Han havde planer om at indlemme det i sit orgelmuseum i Skt. Andreas Kirke, Købehavn, men kirken blev lukket, og museet blev hjemløst.

Derfor forærede han orglet fra Engestofte til Sakskøbing Kirke. Restaureringen kostede næsten en halv mio. kroner blev betalt af Wroblewski-fonden, så borgerne i Sakskøbing og omegn kan få glæde af det.

Vil du opleve det, så gælder det om at reservere en søndag i januar, hvor der er koncert.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce