Lørdag den 22. juni 2019 kl. 10 - 13 er der fernisering i Galleru Lolland for sommerens udstilling, der blandt andet omfatter tre spændende gæstekunstnere: Theis Nikolaj Veile fra Holstebro, Charlotte Rønsbøl fra Stege på Møn og Jette Lili Hollesen fra Lolland.
Theis Nikolaj Veile er en spændende og alsidig kunstner, som er født og opvokset i Holstebro. Han har været så heldig at have kreative mennesker omkring sig, og det har medført en stor interesse for forskellig former for kunst og kultur. Han har især altid haft interesse for at tegne og male.
Han har ingen kunstnerisk uddannelse, men han har befundet sig i mange forskellige kreative miljøer. Theis har boet 15 år i København, og spillet musik i mange år, alt fra jazz til punk.
Han har primært udstillet i Jylland og de seneste år illustreret flere bøger derudover underviser han i tegning på Dansk Talentakademi i Holstebro.
Som sædvanlig vises i galleriet også værker af galleriets faste kunstnere, Gitte Møller, Mette Munch, Jakob Tarp, Tina Løwe, Laila Cichos, Jesper Folmer Hansen, Lone Minkkinen, Ann-Vibeke Munter, Bjarne Hansen og Pernille Gundersen.
Udstillingen varer indtil de 26. juli.