cookie-og-privatlivspolitik
Hunseby Smedies ejer Michael Nielsen ved lagerbygningerne ved stationen.
Hunseby Smedies ejer Michael Nielsen ved lagerbygningerne ved stationen.
Foto: Daniel Brøns

Lollands-Posten

Travlhed hos smeden

Hos Hunseby Smedie har de otte ansatte har mere end rigeligt at se til for tiden, fortæller virksomhedens ejer Michael Nielsen. Lige nu er der masser af opgaver for de store kunder, så han kunne godt bruge flere folk.




15. oktober 2019 kl. 03:49 Af Daniel Brøns

Annonce

Det er en travl ejer af Hunseby Smedie, som vi møder uden for FGU ved banegården i Maribo, hvor uddannelsesinstiatutionen er ved at istandsætte to nye lokaler i de nu nedlagte lagerlokaler.

- Jeg kunne sagtens beskæftige 3-4 mand mere, men det er svært at få folk nok, siger smeden, der lige nu selv lægger jeg rør til radiatorer hos FGU, og det er et overskueligt projekt for en enkelt mand, selv om det tager noget tid, fordi lokalerne jo slet ikke har haft rør, vand og varme tidligere. De øvrige folk arbejder især med lidt større projekter for Knuthenborg og Lalandia, fortæller han.

At Knuthenborg og Lalandia er så store kunder, betyder dog ikke, at han ikke også har privatkunder.

- Faktisk er privatkunder vores største kundegruppe, og vi vil helst ikke skuffe nogen, så vi har rigtigt travlt med at servicere så mange som muligt, så der ryger en del overtimer på i regnskabet for tiden, siger smeden, der regner med, at det bliver værre med manglen på mandskab, når Femernprojektet rigtigt kommer i gang.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce