cookie-og-privatlivspolitik
Lolland Musikskole bliver en af de aktører, der vil være aktive - blandt andet med en pop-up koncert.

2

Billeder

Lolland Musikskole bliver en af de aktører, der vil være aktive - blandt andet med en pop-up koncert.
Foto: Pressefoto

Lollands-Posten

Tusind Talenter Festival har programmet klar

Første udgave af Tusind Talenter Festival byder den 10. oktober på en alsidig talentmasse du ikke vidste eksisterede på Sydhavsøerne.




08. oktober 2019 kl. 07:56 Af Daniel Brøns

Annonce

Der er lagt op til en rigtigt spændende dag, når der bliver aktiviteter på og omkring Banegårdspladsen i Maribo. Her vil 30 talenter stille op med forskellige aktiviteter, der er helt gratis. Det forgår både på pladsen, hos FGU, på museet og i et telt på pladsen.

Til festivalen kan man blandt andet blive inspireret af Anastasia Elkjær, der for første gang 100 udstiller perfekte uperfekte tegninger, hun tegnede på 100 dage.

Lokale og sprognørder kan få et grin, når de lytter til Frederik Schütts lokale, sjove og engagerende små historier fra bogen Lystige Lollandske Løgnehistorier, der netop er blevet udgivet. 

Vovehalsen kan teste sine skakevner, når skakmesteren fra Maribo Skakklub stiller op til simultanskak med 15 udfordrere på én gang. Og så kan kreative kan blive rigere, når Laila Cichos giver et crash-course i, hvordan du kan lave dine egne ArtMoney.

Endelig kan de travle, kan få lov til at sætte tempoet helt ned, når AnemoneYoga giver dig chancen for at prøve yoga af. 

På dagen vil det også være muligt at møde en her del lokale institutioner, heriblandt FGU, der er i samarbejde med Madfællesskab Lolland-Falster disker op med lækre madeksperimenter.

Du kan også få mulighed for at presse din egen most sammen med Højskoleprojekt Lolland-Falster - eller du kan bede Fablab Guldborgsund give dig et crash course i 3D print.. 

Festivalen afsluttes med manér når artister fra bl.a. Maribo, København og Øster Ulslev stiller sig op på scenen og med alt fra gospel til punk og rap giver publikum endnu en oplevelse at gå hjem på.  

Der åbnes klokken 12 - og sluttes klokken 20. Det fulde program kan findes på ivaerksaetterlolland.dk/tusind-talenter



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce