cookie-og-privatlivspolitik
Et stort antal instrumenter vil være repræsenteret.
Et stort antal instrumenter vil være repræsenteret.
Foto: Pressefoto

Lollands-Posten

Unge spiller klassisk

Onsdag den 18. september klokken 19 kan du opleve unge talenter spille i Sognets Hus i Maribo.




16. september 2019 kl. 12:20 Af Daniel Brøns

Annonce

For 9. gang tager Ensemble Storstrøm afsted på tur rundt i regionen med vinderne fra årets "Unge spiller Klassisk"-konkurrence i dagene fra d. 15. - 19. september, og den 18.9 bliver der så mulighed for at høre de dygtige unge mennesker i sognets hus i Maribo.

De 6 solister er i alderen 11-19 år, der spiller så forskellige instrumenter som trompet, blokfløjte, cello, violin og euphonium. 

Blandt andet skal vi opleve Magnus Franyó på cello spille P. I. Tjaikovskij: Pezzo capriccioso. Desuden Josephine Franyó på violin spille Edvard Grieg: Violinsonate F-dur, 1. sats. Marie Axelsen vil på blokfløjte spille John Baston: Blokfløjtekoncert nr. 1. Clara Fink-Jensen vil på euphonium spille Joseph Horovitz: Euphoniumkoncert 1. sats. Endelig vil Julie D. Pedersen på blokfløjte spille John Baston: Blokfløjtekoncert nr. 5. Også Frederik Treu Pehrsson vil optræde - med trompet og spille Johann Baptist Neruda: Trompetkoncert 1. sats.

Et dommerpanel giver feedback til alle deltagere, som modtager diplomer med udtalelserne i. Ud af de over 100 deltagere, udvælges hvert år et antal solister, som skal på tourné med Ensemble Storstrøm.

Der er gratis adgang til koncerten - læs mere på www.ungespillerklassisk.dk



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce