Annonce
Motor

FDM fraråder køb af mikrobiler

VW har sparet den automatiske nødbremse væk, og det koster i ny EuroNCAP-test. Foto: PR

FDM vil ikke længere anbefale, VW up!, Skoda Citigo og Seat Mii, fordi den tyske bilgigant har valgt at spare automatisk nødbremse væk.

Pinligt, en skandale!

FDM vil ikke længere anbefale, VW up!, Skoda Citigo og Seat Mii, fordi den tyske bilgigant har valgt at spare automatisk nødbremse væk.

Det betyder, at trillingerne kun får tre matte stjerner i den ny Euro NCAP-test.

"At bilens nødbremse er sparet væk, er i sig selv en skandale. Bilerne har ganske vist fået vognbaneassistent og fartbegrænser som standard, men det ændrer ikke på, at sikkerheden samlet set er under det niveau, man bør kunne forvente. Tre Euro NCAP-stjerner er direkte pinligt for VW-koncernen, der bør genoverveje sin strategi, og opgradere sikkerheden snarest muligt," siger FDM's repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

De tre stjerner er ikke ensbetydende med, at FDM direkte fraråder dem, men omvendt er det heller ikke biler, de vil anbefale.

Resultatet betyder også, at bilerne mister deres sikkerhedsfradrag på 6.800 kr.

Hele ti biler er med i december måneds anden test, der også er den sidste, inden kravene til sikkerheden i nye biler fra nytår skærpes igen. Siden Euro NCAP sidst hævede barren i 2018, er i alt 83 biler blevet testet, hvoraf 62 har fået de maksimale fem stjerner.

At VW godt kan lave sikre biler, viser koncernens anden bil i testen, den nye 8. generation af VW Golf, der får fem sikre Euro NCAP-stjerner.

"Lige så ringe sikkerheden i trillingerne er, ligeså overbevisende er den i den nye VW Golf. Kollisionssikkerheden er fremragende, og det samme er de sikkerhedssystemer, der alle er standard. Sådan som det bør være i nye biler," siger Søren W. Rasmussen.

Også den nye mini-SUV Ford Puma udmærker sig med de maksimale fem stjerner, mens den nye kinesiske elbil Aiways U5 kun klarer sig til tre Euro NCAP-stjerner.

"Aiways er på mange måder en spændende bil, hvor både pris og køreegenskaber lover godt. Sikkerheden er dog endnu ikke helt god. Alle de nye sikkerhedssystemer er ganske vist standard, men den dumper fordi bl.a. en airbag ikke virkede, som den skulle," siger Søren W. Rasmussen.

De testede biler:

Aiways U5: 3 Euro NCAP-stjerner Audi Q8: 5 Euro NCAP-stjerner Ford Puma: 5 Euro NCAP-stjerner MG HS: 5 Euro NCAP-stjerner MG ZS EV: 5 Euro NCAP-stjerner Nissan Juke: 5 Euro NCAP-stjerner Seat Mii: 3 Euro NCAP-stjerner Skoda Citigo: 3 Euro NCAP-stjerner VW Golf: 5 Euro NCAP-stjerner VW Up: 3 Euro NCAP-stjerner

  • VW har sparet den automatiske nødbremse væk, og det koster i ny EuroNCAP-test. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem