Annonce
Motor

Fra bar mark til bilgigant

Frimann Biler har fire bilmærker under samme paraply - Toyota, Citroën, Hyundai og Opel. Citroën kom til i 1998. Foto: Flemming Karlsen

Folk rystede på hovedet, da Knud-Aage Frimann anlagde sit firma på en bar mark udenfor Nykøbing. Nu står sønnen i spidsen for Lolland-Falsters største bilfirma.

Kim Frimann er en travl mand i hverdagen.

Men da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge proklamerede, at benzin- og dieselbiler skal forbydes fra 2030, og hybridbiler fem år senere, da fik den 51-årige direktør og ejer af Frimann Biler i Nykøbing F. ekstra travlt.

Mange ville nemlig høre, hvad formanden for Dansk Industri Lolland-Falster, Kim Frimann, mener om den sag. Så sideløbende med Folketidendes besøg, og efterfølgende TV2 Øst, glødede mobiltelefonen med opkald fra diverse brancheorganisationer osv.

- Jeg synes, statsministerens udmelding er en god idé. Det er godt, at vi får hamret nogle pæle ned, så vi ved, at det er den vej, vi skal. At det er det, som vi arbejder hen imod, siger Kim Frimann, mens vi haster hen mod hans kontor i hovedsædet for Frimann Biler på Energivej i Nykøbings Motorcity i den nordlige udkant af byen.

- Men det er ikke en beslutning, som vi kan træffe her i Danmark alene. Det er noget, vi skal være enige om på europæisk plan. Bilfabrikkerne skal omstille produktionen, vores afgiftssystem skal lægges om, og der skal investeres massivt i infrastruktur - bygges opladestationer osv., siger industriens førstemand på Lolland-Falster.

I sin egenskab af formand for DI Lolland-Falster er mange interesserede i Kim Frimanns holdning til regeringens udspil om at forbyde benzin- og dieselbiler fra 2030 og hybridbiler fra 2035. Her er det TV2 Øst som får en kommentar fra formanden. Foto: Flemming Karlsen

Anden generation

Kim Frimann er anden generation i spidsen for Frimann Biler, som hans far, Knud-Aage Frimann, grundlagde i 1984 med salg af Toyota-biler.

- Dengang troede folk, at min far var blevet tosset. Fordi han anlagde sit firma på en bar mark udenfor Nykøbing. Senere har udviklingen jo givet ham ret. At det var et glimrende sted at bygge. For nu ligger vi midt i et industriområde, med store, flotte bilhuse omkring os, siger Kim Frimann med et smil og tilføjer:

- Nykøbing er blevet en bil-by. Det er attraktivt at købe og handle biler her i byen.

Knud-Aage Frimann har holdt fast i forhandlingen af Toyota siden grundlæggelsen i 1984. I 1998 fik han tillige forhandlingen af Citroën, og for to år siden kom yderligere to bilmærker på paletten: Hyundai og Opel.

På det tidspunkt var sønnen for længst trådt ind i firmaet. Det skete i 2003, og året efter trak senior sig, hvorefter Kim Frimann blev administrerende direktør. Samtidig etablerede han firmaet i Nakskov, og i 2007, da generationsskiftet var fuldt gennemført, købte han Citroën i Maribo og etablerede sig her.

Vores kunder skal mødes med smil og respekt, når de handler hos Frimann Biler, understreger Kim Frimann. Foto: Flemming Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lakcentrum A/S

Med de fire bilmærker under paraplyen er Frimann Biler Lolland-Falsters største bilfirma med 70 mand ansat og en årlig omsætning på cirka 225 millioner kroner. Seneste skud på stammen er medejerskabet af Lakcentrum A/S sammen med Autohuset. Det er samtidig et bevis på Kim Frimanns entreprenante foretagsomhed.

- Min styrke er nok at kigge fremad. Det er vigtigt hele tiden at se, hvordan branchen udvikler sig. Nu har vi konsolideret os med fire bilmærker samme sted. Derfor er et lakereri det logiske næste skridt.

- Jeg brænder for Frimann Biler. Og jeg brænder for Lolland-Falster. Jeg har boet i København i en årrække, og jeg tror, at når man så vender hjem til Sydhavsøerne igen, så bliver man opmærksom på de mange muligheder, vi har hernede. Muligheder som vi skal udnytte.

- Vi vil gerne have kunder, som vi kan understøtte hele livet igennem. Vi skal være med på hele deres rejse. Derfor har vi også AVIS-biludlejning tilknyttet. Vi har leasing. Og ved siden af værkstederne har vi nu også egen lakering. Vi skal have alle varerne på hylderne, siger Kim Frimann.

Kim Frimann ved en af Toyotas hybridbiler, som først bliver udfaset i 2035, hvis det står til regeringen. Foto: Flemming Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtiden

Kim Frimann var 36 år, da han trådte ind i faderens firma (han havde på det tidspunkt siddet i bestyrelsen nogle år). Og han er sig helt bevidst, at der også kommer en udløbsdato på hans eget virke som administrerende direktør.

- Planen er, at der skal være styr på et generationsskifte, når jeg bliver omkring de 60 år. Derfor er jeg så småt begyndt at spekulere på, hvordan det skal gøres. Den slags tager tid, så om fem år skal vi gerne være godt i gang med den planlægning, siger direktøren.

Men inden da er der den nære fremtid at forholde sig til.

- Der vil ske voldsomme omvæltninger i bilbranchen. Blandt andet på grund af de politiske beslutninger, som er blevet luftet af statsministeren. Og de omvæltninger skal vi være parate til at matche.

- Jeg tror ikke, at Frimann Biler skal have flere mærker, end de fire vi har nu. Men man kan ekspandere på mange måder. Det kan også være geografisk. Sjælland eksempelvis, hvor de ikke kender Frimann Biler, siger Kim Frimann med et listigt smil i mundvigen.

  • Frimann Biler har fire bilmærker under samme paraply - Toyota, Citroën, Hyundai og Opel. Citroën kom til i 1998. Foto: Flemming Karlsen
  • I sin egenskab af formand for DI Lolland-Falster er mange interesserede i Kim Frimanns holdning til regeringens udspil om at forbyde benzin- og dieselbiler fra 2030 og hybridbiler fra 2035. Her er det TV2 Øst som får en kommentar fra formanden. Foto: Flemming Karlsen
  • Vores kunder skal mødes med smil og respekt, når de handler hos Frimann Biler, understreger Kim Frimann. Foto: Flemming Karlsen
  • Kim Frimann ved en af Toyotas hybridbiler, som først bliver udfaset i 2035, hvis det står til regeringen. Foto: Flemming Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken