cookie-og-privatlivspolitik
A dent in the right front quarter of a european car
A dent in the right front quarter of a european car

Motor

Hver fjerde p-skade mangler en skadeforvolder

På landsplan mangler TopDanmark en skadesforvolder ved cirka 25 procent af de anmeldte parkeringsskader.




21. november 2019 kl. 06:00 Af Pia Winther

Annonce

Det kan være en kedelig overraskelse at finde en bule eller ridse i lakken, når man kommer ud til sin parkerede bil. Især hvis skadeforvolderen ikke har efterladt en seddel i ruden eller rettet henvendelse efter skaden.

På landsplan mangler forsikringsselskabet TopDanmark en skadesforvolder ved cirka 25 procent af de anmeldte parkeringsskader. Det skriver DR P4 København. Ved næsten hver tredje af de parkeringsskader, som TopDanmark sidste år fik anmeldt i Region Hovedstaden, kender man ikke skadesforvolderen.

Det er der en god forklaring på, mener Jens Røpke, der er produktudviklingsdirektør i Topdanmark.

- I storbyen er der flere biler, og vi holder mere udsatte steder, i tætte parkeringsbåse eller på gaden, siger han til DR P4 København.

Jens Røpke tilføjer, at det heller ikke nødvendigvis er alle skadeforvoldere, der er klar over, at de laver en skade.

- Når man har travlt, og der er larm, er der også en risiko for, at man simpelthen ikke opdager skaden. I de tilfælde vil der naturligvis ikke være en skadeforvolder, der henvender sig, siger han til DR P4 København.

Én af dem, der flere gange har oplevet at komme ud til en bulet bil uden seddel i ruden, er Christian Læssøe Drosdal, som bor på Frederiksberg.

- Sidste gang blev min bil efterladt med en bule i venstre forskærm og et par hvide fartstriber på kofangeren, men jeg opdagede det først senere, og så var det for sent at tjekke, om det var bilen i nabobåsen, siger han til DR P4 København.

Det irriterer Christian Læssøe Drosdal, at folk ikke efterlader en seddel, så det skal gå ud over hans pengepung.

- Der er ingen tvivl om, at den person, der har lavet skaden på min bil, har været klar over det, siger han. - Og så synes jeg, at det er irriterende, at det skal gå ud over min forsikring, når jeg skal betale selvrisikoen, siger Christian Læssøe Drosdal til DR P4 København.

Ifølge Sille Krukow, der er ekspert i nudging og adfærd, er det grundlæggende omgivelserne, der styrer os i det øjeblik, vi laver skaden.

- De fleste vil gerne gøre det rigtige, men der er alle mulige små barrierer, der gør, at vi ikke får gjort det. Det kan være, at vi er alene, eller noget så simpelt, at vi ikke har noget papir, siger hun til DR P4 København. - Hvis det kræver en indsats af os, og vi alligevel står alene, så kommer vi med undskyldninger som 'jeg har travlt' eller 'børnene skal hentes', og så smutter vi fra skaden.

En dårlig oplevelse kan påvirke, hvordan vi selv handler næste gang vi laver en bule.

- Jo mere vi er farvet af en oplevelse, der har forårsaget besvær med at skulle til mekaniker og melde til forsikringen, desto mere påvirker det vores adfærd i en periode, siger Sille Krukow til DR P4 København.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce