cookie-og-privatlivspolitik
Bremser, styretøj, lygter, dæk, sikkerhedsseler og udsyn skal opfylde færdselslovgivningen. Gør det ikke det, vil du som udgangspunkt få medhold i en klage, hvis fejlen ikke var synlig ved købet, og du ikke blev oplyst om den. (Arkivfoto)
Bremser, styretøj, lygter, dæk, sikkerhedsseler og udsyn skal opfylde færdselslovgivningen. Gør det ikke det, vil du som udgangspunkt få medhold i en klage, hvis fejlen ikke var synlig ved købet, og du ikke blev oplyst om den. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Motor

Klager over brugte biler: Disse fejl får typisk medhold

Der er stor forskel på, om det er en kosmetisk skade eller en sikkerhedsmæssig fejl, når du vil gøre brug af reklamationsretten på din nyindkøbte brugte bil.




22. november 2019 kl. 07:00 Af Ritzau

Annonce

Der kan være mange penge at spare ved at købe bilen brugt, men når du køber en vare, der ikke er fabriksny, så risikerer du altså også, at der er fejl og mangler.

Men hvad kan du egentlig klage over, hvis du efter de første køreture opdager en mislyd fra motoren eller ridser i lædersæderne?

Det korte svar er, at du altid har to års reklamationsret, hvis bilen er købt gennem en forhandler.

Men det er ikke det samme som en garanti, så selv om du har ret til at reklamere, er det ikke sikkert, at du får medhold i, at skaden skal udbedres omkostningsfrit.

- Man kan dele det op i fire mangelgrupper: kosmetiske fejl, sikkerhedsmæssige fejl, slid og så skader og skjulte fejl, siger Martha Nør Kjeldsen, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

- Det er tit svært at få medhold i sager om kosmetiske fejl, for du skulle selv have set en ridse, da du gennemgik bilen, forklarer hun.

Du har til gengæld en helt valid mangelklage, hvis bilen ikke overholder de sikkerhedsmæssige regler i færdselslovgivningen. Det kan for eksempel være, hvis der er problemer med bremserne.

En undtagelse er, hvis sælgeren oplyste dig om den konkrete fejl. Men det skal være udspecificeret.

- Hvis man bare tager forbehold for, at der kan være fejl på hele bilen, så vil det være for generelt formuleret, og så gælder det ikke, fortæller Casper Schad, som er jurist hos FDM.

For at få medhold skal fejlen - eller årsagen til den - have været til stede på leveringstidspunktet. Og den skal samtidig enten være ud over det forventelige eller af sikkerhedsmæssig karakter ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Du er bedst stillet i forhold til at klage, hvis du opdager fejl eller skader inden for de første seks måneder - for så gælder formodningsreglen.

- Inden for seks måneder gælder der en formodning om, at fejlen var til stede, medmindre sælger bevise noget andet, siger Casper Schad og tilføjer:

- Formodningsreglen har vist sig at være ret stærk i praksis, så finder man fejlen inden for seks måneder, vil det som udgangspunkt være noget, sælger hæfter for.

Er du til gengæld nået ud over de seks måneder, så skifter bevisbyrden, og så er det dig som køber, der skal bevise, at fejlen rent faktisk var til stede på leveringstidspunktet. Og det kan være svært.

Det kan også være svært at få medhold i klager, der gælder slid. I så fald skal det være langt ud over, hvad man kan forvente på baggrund af bilens alder, og hvor mange kilometer den har kørt.

Er der til gengæld tale om skader og skjulte fejl, så vil du som udgangspunkt få medhold i din klage. Det gælder for eksempel, hvis gearkasse eller servostyring er defekte.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce