cookie-og-privatlivspolitik
Lexus vender efter seks år tilbage på det danske marked med en helt elektrisk SUV.
Lexus vender efter seks år tilbage på det danske marked med en helt elektrisk SUV.
Foto: Lexus

Motor

Lexus bliver nu også elektrisk

Salget af den fuldt elektriske elbil starter i Kina og Europa til næste år.




30. november 2019 kl. 06:00 Af Steen Nielsen

Annonce

Lexus vender næste år tilbage til Danmark efter seks år ude af markedet. Og det kan bliver året, hvor det japanske luksumærke blandt andet lancerer deres ny elbil, der netop er blevet afsløret på den internationale biludstilling, Guangzhou International AutomobileExhibition, i Kina.  

Elbilen hedder UX 300e og er en SUV med et meget tidstypisk design. 

Elmotoren i UX 300e yder 150 kW, svarende til lidt over 200 hestekræfter, med et drejningsmoment på 300 Nm. Motoren forsynes med strøm fra et 54,3 kWh stort lithium-ion batteri, der er placeret under gulvet i kabinen. En placering der bidrager til et ekstra lavt tyngdepunkt og giver en forventet rækkevidde på ren el på 400 km målt efter NEDC-metoden.  

En elbil er i sig selv normalt naturligt stille, da elmotoren ikke støjer. Lexus har i UX 300e alligevel lagt ekstra støjisolering omkring kabinen for blandt andet at mindske vindstøj og hjulstøj, der ellers ville være mærkbar uden lyden fra en brændstofmotor.   

Ydermere har Lexus tilført et aktivt lydkontrol-system, der sender naturlige lyde fra bilens omgivelser ind i kabinen, så føreren bliver mere opmærksom på, hvad der sker omkring bilen.  

Bag rattet i den nye Lexus elbil kan man skifte mellem forskellige indstillinger, der styrer acceleration og deceleration alt efter situationen, man befinder sig i. Føreren kan mærke den kraftfulde acceleration og det øjeblikkelige moment fra elmotoren, når speederpedalen trædes ned, og på såkaldte skiftepaler ved rattet vælge mellem fire forskellige niveauer til at motorbremse bilen med elmotoren - og dermed regenerere mest muligt strøm på batteriet under kørslen.  

Salget af den fuldt elektriske elbil starter i Kina og Europa til næste år. Priser offentliggøres tættere på salgsstart. 



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce