cookie-og-privatlivspolitik

6

Billeder


Foto: Bilsektionen.dk

Motor

McLaren: Nu som behagelig langtursbil

McLaren viser med den nye GT helt nye sider af bilmærket. For første gang er der plads til bagagen, polstrede sæder og ægte luksus i kabinen.




09. juni 2019 kl. 11:56 Af Bilsektionen.dk

Annonce

Når konkurrenterne hedder Aston Martin DB11 V8, Ferrari Portofino og Porsche 911 Turbo S, så skal man virkelig stramme ballerne for at levere.

Og det ser det ud som om McLaren har gjort, efter det stolte britiske bilmærke præsenterede den helt nye McLaren GT.

Normalt kender vi McLarens biler som lave sportsvogne, der er motorsportens udgave af en russisk supergymnast fra 80'erne: De ser ikke ud af meget, men de kan nogle vilde tricks og scorer altid topkaraktér, og formentligt har de også fået en masse tæsk på vejen mod at blive så gode, som de er. No offense.

Hvor vi er vant til at se McLarens biler flyve rundt om svingene på Nürburgring i rekordfart, og det er da heller ikke meget anderledes her.

I vanlig stil er den nye McLaren udstyret med en 4,0 V8-motor, som denne gang yder 620 hk. Sammen med en biturbo og dobbeltkoblingsgearkassen er det nok til, at bilen kan nå fra 0-100 på 3,2 sek - 200 km/t når den på ni sek.

Alligevel lover denne nye model, godt for kommende købere, som er til mere komfort. En GT - Gran Turismo - er klar til lange stræk, og det er da også tilfældet her. Styretøjet er blevet justeret, som der er mere servo ved lavere hastigheder, affjedringen er gjort en smule mere eftergivende, så den er klar til afslappet kørsel, og frihøjden er blevet hævet, så der er mindre risiko for at støde snuden mod fartbump.


Lækker kabine

Nyt er også kabinen, hvor der i langt højere grad er tænkt på komforten. For eksempel er der blevet gjort klar til meget mere bagage i den elektronisk lukbare bagagerum. Ud over de 150 l. der er under kølerhjelmen, så er der i bagagerummet plads til 420 liter bagage. Det er kun 10 liter mindre end, hvad man finder i en Volvo V60, og det er første gang, at en McLaren er så "brugervenlig".

Infotainmentsystemet er 12,3" og er med blandt andet DAB-radio og navigation. Der er også 12 højttalere fra Bowers og Wilkens til at overdøve lyden af motoren.

Selv sæderne er der pillet ved: De er ikke længere bare en kulfiberskal, som sikrer lav vægt og begrænset bevægelighed, men behagelige, elektrisk justerbare, polstrede lædersæder med varme, som er klar til en tur gennem Europa og som endda også sidder to centimeter højere end normalen, så udsynet forbedres.

I det hele taget har McLaren gjort hvad de kan for at lave en helt ny type McLaren, og prisen, den kan vi endnu kun gisne os til. Den kan dog allerede bestilles i hjemlandet Storbritannien, hvor prisen hedder cirka 1.377.500 kroner. Det er inklusiv britiske skatter, men desværre ikke inklusiv de danske. Et bud må være, at den kommer til at koste cirka 3,3 millioner kroner på danske plader.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: METTE HOVMAND

Venstre stemmer IKKE for en… 19. juni 2019 kl. 15.17

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 18. juni 2019 kl. 08.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

AF: MARTIN WOUTERS

så bruge kommune igen… 11. juni 2019 kl. 12.05

AF: JOHN WENNERWALD

Nu skal der arbejdes 09. juni 2019 kl. 22.03
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce