Mindre risiko for snyd når du skrotter bilen digitalt

Når bilen har udtjent sin værnepligt, har det tidligere været kutyme, at den er blevet solgt til en autoophugger til gengæld for kolde kontanter.

Det er en proces, der kræver en del papirarbejde. Og så er der en række miljøhensyn, der er lovpligtige, som ikke altid er blevet overholdt, oplever Miljøstyrelsen.

Derfor har det siden årsskiftet har været muligt at benytte sig af en ny digital skrotningsordning, og over 30.000 danskere har allerede skrottet bilen online. Det letter arbejdsbyrden - og mindsker muligheden for snyd.

- Med få klik på nettet kan man starte skrotningsprocessen og få skrotningsattesten, fortæller Anne Elizabeth Kamstrup, som er kontorchef for Cirkulær Økonomi og Affald hos Miljøstyrelsen.

- Man klarer skrotningen med meget få manøvrer og får pengene overført i løbet af nogle dage, tilføjer hun.

Processen foregår over Borger.dk, hvor du bruger dit NemID. Her er det kun muligt at vælge mellem autoriserede autoophuggere, som kommunen fører tilsyn med.

Hos bilejernes interesseorganisation FDM ser de positivt på den digitale skrotningsordning, som letter processen for bilejeren.

- Mindre lødige i branchen har kunnet køre det uden om systemet og få en større fortjeneste ved ikke at følge miljøretningslinjerne, siger Dennis Lange, som er juridisk konsulent hos FDM.

- Men her kan du kun vælge at skrotte via en godkendt autoophugger, tilføjer han.

Ifølge Miljøstyrelsen foregår 10-12 procent af bilskrotninger i Danmark hos en ikkegodkendt autoophugger. Og det betyder ifølge styrelsen en større risiko for forurening af miljøet med olie, bly eller saltsyre.

Der er nemlig specifikke retningslinjer for at udtømme bilen for farlige væsker og materialer.

- Når en bil bliver skrottet, bliver den typisk kørt igennem en shredder - en kæmpestor persillehakker - hvor den presses sammen. Der er det vigtigt, at miljøbehandlingen er blevet foretaget korrekt, siger Anne Elizabeth Kamstrup.

- Vi kan konstatere, at der har være urent trav, som det her system gerne skal afhjælpe. Vi har også set eksempler på snyd, hvor vi helt åbenlyst har kunnet konstatere, at det var en forfalsket underskrift, siger hun.

Det kan eksempelvis være den sidste registrerede ejers underskrift for at få en skrotningsgodtgørelse, man ikke er berettiget til.

Det kan man ikke, når det skal gøres med NemID, som er kodet og krypteret, forklarer Anne Elizabeth Kamstrup.

/ritzau fokus/