cookie-og-privatlivspolitik
Volkswagen Golf har beholdt sit navn trods utallige opdateringer af modellen, og det er et plus, når bilen skal sælges videre. (Arkivfoto)

2

Billeder

Volkswagen Golf har beholdt sit navn trods utallige opdateringer af modellen, og det er et plus, når bilen skal sælges videre. (Arkivfoto)
Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix

Motor

Model, mærke og farve: Køb en bil der kan sælges videre

Velkendte mærker og modeller - og ikke mindst konservative farvevalg - er langtidsholdbare på de danske veje.




19. november 2019 kl. 06:00 Af Ritzau

Annonce

En ny bil er en stor udskrivning. Og hvis du ikke er typen, der slider din bil helt ned til fælgene, før du tænker på at anskaffe en nyere model, er det en god idé at overveje, om bilen er til at sælge videre igen, allerede inden du køber den.

Vil du være sikker på det, så råder Karsten Meyland Lemche fra FDM Motor til først og fremmest at overveje, hvilket mærke du kigger på.

- Gå efter bilmodeller, der bliver solgt rigtig mange af. Det gælder næsten alle Volkswagen-modeller. Derudover står Ford og Peugeot også ret stærkt, siger han.

Kåre Kvistgaard, som handler med brugte biler i virksomheden Autohelper, råder til at gå efter en model, der har fået fornuftige anmeldelser.

Derudover skal du være opmærksom på levetiden på den model, du køber. Er modellen lige blevet lanceret, eller er den på vej ud af produktion?

- Det dummeste, man kan gøre, er at købe en bil, den sidste dag den er på markedet, for så vil den hurtigt fremstå som en gammel bil, fortæller Kåre Kvistgaard.

Det kan også være en god idé at købe fra de mærker, der kontinuerligt fortsætter med de samme modelnavne, selv om modellerne opdateres.

Så bliver der nemlig ved at være efterspørgsel efter og søgning på modelnavnet - eksempelvis Volkswagen Golf.

- Det er altid en populær model, så man kan købe den, have den i tre år og sælge den igen og stadig få en god pris for den, siger Kåre Kvistgaard.

Du har måske lagt mærke til, at der er mange sølvgrå og sorte biler på vejene.

Og det gælder fortsat, at de mere konservative farvevalg er populære herhjemme - og derfor kan det også være lettere at komme af med en bil, der ikke skiller sig alt for meget ud på farven.

- Det høje afgiftsniveau i Danmark er med til at påvirke, at vi går den sikre vej. Og jo større og dyrere bil, jo sikrere en farve skal du vælge, siger Kåre Kvistgaard og fortsætter:

- Det er gråtoner og mørkere nuancer. De sikreste kort er metallicgrå og sort. Til dels også hvid, som har været en modefarve, men også har bidt sig fast

Tænk også over, om du vælger en bil, der kan følge med udviklingen inden for teknologi og sikkerhedsudstyr.

Det er ikke ting, der bare lige kan eftermonteres. Og hvis det mangler, kan det få bilen til hurtigere at virke forældet.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce