Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Audi har åbnet for pre-booking af den sportslige og lydløse Gran Turismo.
De første danske ejere forventes at kunne sætte sig bag rattet af den 100 procent elektriske Audi e-tron GT i løbet af sommeren næste år.
Men de kan allerede bestille den nu.
Audi har nemlig åbnet for pre-booking af den sportslige og lydløse Gran Turismo, så man kan sikre sig en plads på produktionsbåndet og få leveret den som én af de første.
Pre-bookingen foregår på www.audi.dk/gtprebook, hvor man indtaster sine kontaktoplysninger og betaler 20.000 kroner i depositum. Man kan til enhver tid annullere sin pre-booking, hvorved pengene returneres.
Det er ikke muligt at pre-booke RS-versionen, der ventes hertil med et prisskilt på 1,5 millioner og 590 heste.
Audi e-tron GT blev vist første gang som konceptbil på Los Angeles Auto Show i efteråret 2018, og i starten af november blev en prototype af RS-udgaven RS e-tron GT prototype vist iført camouflage-dragt.
Teknikken i Audi e-tron GT kommer fra J1-Performance Platform og er udviklet i samarbejde med Porsche, men e-tron GTs design og karakter er samtidig umiskendeligt Audi.
Da de serieproduktionsklare versioner af både Audi e-tron GT og Audi RS e-tron GT først præsenteres i starten af 2021, er der endnu ikke specifikationer på de to modeller.
Med verdenspremieren på den eldrevne SUV Audi e-tron i september 2018 startede mærket med de fire ringe sin elbilsoffensiv. Frem mod 2025 vil Audi tilbyde mere end 20 modeller med en rent elektrisk drivlinje på de vigtigste markeder verden over, og cirka 40 procent af koncernens salg vil udgøres af elektrificerede modeller.
Porteføljen omfatter SUVerne e-tron og e-tron Sportback. I starten af 2021 præsenteres Q4 e-tron og e-tron GT, og derudover vil der komme en række modeller med klassisk karrosseriform som Avant og Sportback.
Udbuddet kommer til at omfatte alle relevante markedssegmenter fra den kompakte klasse til luksusklassen.
KOMMENTARER