cookie-og-privatlivspolitik
Oktober er hvert år den mest populære måned at skifte til vinterdæk.
Oktober er hvert år den mest populære måned at skifte til vinterdæk.
Foto: Applus

Motor

Nu skifter vi til vinterdæk

Trods lunere vejr: Omkring en rund million bilejere vælger det sikre og skifter nu til vinterdæk.




17. oktober 2021 kl. 05:57 Af Manfred Sørensen

MOTOR Oktober er hvert år den mest populære måned at skifte til vinterdæk, og i år bliver ingen undtagelse, lyder vurderingen hos Applus bilsyn. Ikke mindst på grund af sidste års lange og kolde vinter - den første i årevis.

- Hvert år viser vores undersøgelser blandt bilejere, der har været til bilsyn, at godt en million bilister skifter til vinterdæk i oktober. Lidt færre gør det i november, mens under 100.000 udskyder dækskiftet til december. Godt en kvart mio. skifter slet ikke, siger chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn, Paul Christensen og fortsætter:


En vigtig påmindelse

- De fleste bilister mener, at vinterdæk er ensbetydende med en bedre trafiksikkerhed i de kolde måneder, hvilket er fuldstændig korrekt. På trods af et generelt varmere vejr tror jeg, at sidste års tre måneder lange vinter med kuldegrader, som danskerne ikke har oplevede i flere år, var en vigtig påmindelse om, at det er vigtigt at køre med vinterdæk.

Tal fra DMI's hjemmeside viser, at vejret i løbet af både efteråret og vinteren bliver stadig lunere. I perioden 1961 til 2020 er middeltemperaturen i løbet af efteråret steget fra 8,8 til 9,5 grader, og i vintermånederne er middeltemperaturen gået fra 0,5 grad 2,0 grader.

Det får imidlertid ikke antallet af vinterdækbrugere til at falde, fortæller Applus Bilsyn.

Annonce

- Hovedparten af bilejere vælger fortsat det mest trafiksikre, nemlig at køre på vinterdæk. Det er også den optimale løsning, tilføjer Paul Christensen.

Færdselspolitiet anbefaler, at bilister kører med vinterhjul, når vejtemperaturen falder til under 7 grader. Det gør den gennem det meste af vinteren, og her står vinterdæk bedre på vejene end sommerdæk, viser talrige dæktest.


Guide til selvat skifte hjul på bilen

1. Vælg det rette værktøj:

Find værktøjet frem før du går i gang. Brug som minimum en donkraft og en krydsnøgle eller momentnøgle. En momentnøgle sørger for, at man ikke kommer til at overspænde boltene. Det er især vigtigt, hvis bilen har alufælge. Backup: Gode handsker, dækmærker eller dækkridt, en stiv børste samt fedt og hjulposer.

2. Tænk på sikkerheden:

Annonce

Stil bilen på et jævnt underlag, sæt bilen i gear og træk håndbremsen, så den på ingen måde kan trille. Tjek også slidbanen på hjulet. Lovkravet er minimum 1,6 mm i hele kørefladens brede (Applus Bilsyn anbefaler minimum 3 mm).

3. Tag hjulet af:

Sæt donkraften korrekt under bilen. På de fleste biler, har undervognen små mærker eller hak, hvor donkraften skal placeres. Inden du løfter bilen fra underlaget, skal du løsne alle boltene på det hjul, som du skal skifte. Herefter kan du løfte bilen og tage hjulet af. Mærk hjulene med kridt el.lign. ved afmontering, så du ved, hvor de skal sættes på igen.

4. På med hjulet:

Hold øje med om dækket roterer en bestemt retning, så du ikke monterer hjulet på den forkerte side af akslen. Fjern skidt fra boltene og fra monteringsstedet, før du sætter boltene på med fingrene, mens hjulet stadig er hævet fra underlaget. Sænk derefter hjulet så meget at det ikke kan rotere, når du spænder dem. Start f.eks. med boltene øverst til venstre, og spænd så boltene nederst til højre osv. Brug gerne en momentnøgle, så de ikke overspændes. Spænd boltene igen når du har kørt 100 km.

Annonce

5. Opbevaring:

Husk at rengøre hjulene med fælgrens og fælgbørste inden du lægger dem væk for sæsonen. Opbevar dækkene i dækposer og undgå snavs og ridser.
Kilde: Applus Bilsyn



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

MEST LÆSTE

Annonce i kategorien "Biler":
Annonce
ANNONCE