Den nye el-Mini bliver lynende hurtigt - desværre bliver rækkevidden på under 300 kilometer nok næppe det store salgsargument.
Batterikapaciteten er ikke voldsomt imponerende. Det er rækkevidden heller ikke, men ellers er der formentligt meget at glæde sig til, når vi endelig ser en elbil fra Mini. Det fulde navn bliver MINI Cooper SE, og der er sørget for, at bilen skal kombinere bæredygtig mobilitet med den underholdende køreoplevelse, som MINI altid har været så kendt for.
Vi ved nu om bilen, at den får en elmotor med 184 hestekræfter og 270 Nm. Rækkevidden bliver på 235 til 270 kilometer (WLTP tal omregnet til NEDC). Tophastighed bliver holdt nede på på 150 km/t, og det samme kan man også sige om ladekapaciteten, som bliver på moderate 50 kW/h.
Men med en acceleration fra 0-60 km/t på blot 3,9 sekunder og fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder beviser MINI dog, hvorfor deres nye elbil er til. Det er for køreoplevelsen, og hvorfor ikke gøre den miljøvenlig, når man nu har midlerne til det.
Sjov som en gokart
For 60 år siden revolutionerede MINI bilmarkedet med designet af en bil med meget små udvendige proportioner, rummelig indvendig og med hjulene helt ude i hjørnerne. Det er da også gældende i den nye el-Mini, og det er garant for en underholdende og engagerende køreoplevelse.
Den er bygget på samme platform som MINI 3-dørs i byen Oxford i MINI's hjemland. Det betyder, at design, interiør og plads er meget lig MINI 3-dørs. Mange af de elektriske komponenter deler den med BMW i3, og disse kommer fra BMW Group's kompetencecenter inden for elektromobilitet i Tyskland.
At elmotoren også er markant mindre og lettere end den motor, som normalt sidder i en Mini betyder også, at bilen har en ekstraordinært harmonisk vægtdistrubution. Det er naturligvis også afhjulpet af, at barrerierne sidder i bunden af bilen.
Den kommmende Mini Cooper SE kommer på gaden efter nytår i Danmark, men priserne er endnu ukendte.