cookie-og-privatlivspolitik

2

Billeder

Bilerne er typisk er stjålet i Tyskland og herfra videresolgt til danske autoforhandlere. Undervejs i forløbet får bilerne udskiftet stelnummer med et nummer til en anden bil og fået danske papirer.
Foto: PR

Motor

Politiet: Svindel med dyre leasingbiler skal stoppes

Antallet af sager hvor organiserede kriminelle svindler med dyre leasingbiler stiger, oplyser Rigspolitiet, som lige nu kortlægger omfanget.




10. oktober 2020 kl. 06:30 Af Steen Nielsen

Annonce

Rigspolitiet vurderer, at det over de seneste år har været stigende, uden at de kan sætte egentlig antal på omfanget af svindlen, der har relation til organiseret kriminalitet, herunder med adgang til specialister på området til at udføre de konstruktive ændringer af køretøjets stelnumre.

- Rigspolitiet er derfor gået i dialog med Forsikring og Pension, Leasing og Finans samt Skattestyrelsen og Motorstyrelsen om at få kortlagt området og finde fælles løsninger på den beskrevne udfordring, oplyser pressechef hos Rigspolitiet, Thomas Rudbeck.

Fleggaard Leasing har igennem det seneste år oplevet en mangedobling i antallet af svindelforsøg med premiumleasingbiler af mærker som Mercedes, Audi og BMW.

Bilerne er typisk er stjålet i Tyskland og herfra videresolgt til danske autoforhandlere. Undervejs i forløbet får bilerne udskiftet stelnummer med et nummer til en anden bil og fået danske papirer.

- Lige nu oplever vi flere sager end nogensinde før med biler, som på ulovlige vis skifter identitet. Udover at det, der foregår er særdeles kriminelt, så er problemet for os, at en bil med falsk identitet ikke har nogen værdi for os. I de konkrete sager står vi med et åbenlyst forretningsproblem, da vi som leasingoperatør er forpligtet til, at vores biler har den værdi, som vi oplyser til kunderne. Forsøger vi at levere bilerne tilbage til forhandlerne, har de ofte ikke økonomi til at refundere pengene. Og så står vi med tabet, fortæller CFO hos Fleggaard Leasing, Stig Vendelboe Jensen.

For at komme problemet til livs kontaktede Fleggaard Leasing i foråret Applus Bilsyn. Synsfirmaet, som er en uafhængig tredjepart, skal kontrollere nye biler med en påfaldende historik eller uklare salgspapirer, før leasingfirmaet underskriver en købsaftale.

Som den første synsvirksomhed herhjemme har Applus Bilsyn udviklet en Kloningsattest, der sikrer mod snyd med stjålne biler fra udlandet. Ved at tjekke om stel-, motor- og gearkassenumrene er korrekte og ved at dykke ned i bilens servicebog, COC-oplysninger (data fra fabrikanten) og servicehistorik hos bilimportøren, kan Applus Bilsyn med stor sandsynlighed fastslå bilens identitet.

- Kloningsattesten er det tætteste, vi kan komme på at fastslå, om leasingfirmaet køber en ‘rigtig’, legal bil eller katten i sækken. Og måske er kontrollen faktisk lige så relevant for autoforhandleren, fordi en pletfri kloningsattest øger troværdigheden omkring bilen, når den skal sælges, fortæller Helle Söderhamn, kommerciel og off-leasingansvarlig hos Applus Bilsyn.

Fup med leasingkøretøjer er ikke nyt. Leasingfirmaer støder ofte på leasingkunder, som dukker op med falske lønsedler og falske årsopgørelser for at dokumentere, at de er i stand til at lease dyre biler. Men det er de ikke, og bilerne kan ende med at blive solgt af kunden, der siden går under jorden.

- Vi opfordrer andre leasingfirmaer med tilsvarende oplevelser til at anvende en Kloningsattest. På den måde kan vi sammen sætte en stopper for svindlen, siger Stig Vendelboe Jensen, Fleggaard Leasing.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

AF: JOHN WENNERWALD

Nåede du det, du ville? 18. oktober 2020 kl. 22.02

AF: MARTIN WOUTERS

digelaget og kommune vil… 17. oktober 2020 kl. 16.16

AF: MARTIN WOUTERS

falck sidste arbejdsdag i Guldborg 15. oktober 2020 kl. 15.46

AF: LINDA SOMMER

Velkomstporten til Danmark 13. oktober 2020 kl. 20.14
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce