cookie-og-privatlivspolitik
Ny Audi på danske veje i løbet af efteråret.
Foto: PR

Motor

Så er der elektrisk nyhed på vej fra Audi

Ny model kommer til landet i løbet af efteråret.




01. oktober 2020 kl. 07:46 Af Steen Nielsen

Annonce

- Der foreligger endnu ikke danske priser, ligesom udbuddet af udstyr heller ikke ligger fast. Men i uge 41 åbnes der for pre-booking. af den nye kompakte plugin-hybrid.
Sådan slutter en pressemeddelelse om den ny Audi A3 Sportback 40 TFSI e plug-in hybrid.

- Bilen kommer til Danmark i løbet af efteråret 2020, lyder til Audi DKs pressechef, Britt Stillinger.

Audi A3 Sportback 40 TFSI e viderefører konceptet fra forgængeren A3 Sportback e-tron i optimeret form. Kort efter følger en kraftigere variant med mere fokus på de sportslige egenskaber.

Forbrændingsmotoren i den kompakte plugin-hybridmodel er en firecylindret 1.4 TFSI-motor med en ydelse på 150 Nm og et moment på 250 Nm mellem 1.550 og 3.500 o/m.

Den elektriske krafttilskud leveres af en permanent aktiveret synkronmotor med forøget ydelsesniveau i forhold til forgængeren. Den yder 80 kW (109 hk) og 330 Nm drejningsmoment.

Og som i forgængermodellen er elmotoren integreret i huset til den 6-trins S tronic-gearkasse, men er blevet lettere og mere kompakt.

I fællesskab giver 1.4 TFSI-motoren og elmotoren en systemydelse på 204 hk, og når de samarbejder med maksimalt boost, udgør det samlede drejningsmoment 350 Nm.

Det giver den en acceleration fra 0 til 100 kilomter i timen på 7,6 sek., og en tophastighed på 227 kilometer i timen.

Drivlinjestyringen i den kompakte plugin-hybrid er sat op til effektiv kørsel. Bilen starter altid elektrisk, ned til -28 grader.

Føreren kan vælge den elektriske drift med EV-knappen og det er muligt at tilbagelægge op til 66 kilometer (i henhold til WLTP-normen), altså en stor del af de daglige lokale køreture uden emissioner.

Den rent elektriske tophastighed ligger på 140 kilometer i timen. Ved lave hastigheder kan man høre den lovpligtige e-Sound fra det såkaldte Acoustic Vehicle Alert System.

Styringen af drivlinjen i Audi A3 Sportback 40 TFSI e fungerer ved hjælp af store datamængder, som kommer fra navigationssystemet, sensorerne og assistentsystemerne. Når man slipper speederen, vælger den i de fleste situationer friløbsfunktionen med frakoblet TFSI-motor – bilen ruller til gavn for effektiviteten.

A3 Sportback 40 TFSI e kan lade op med en effekt på maks. 2,9 kW, og et helt fladt batteri er ladet helt op igen efter lidt over 4 timer. Ved offentlige ladestandere kan bilen lades op med et såkaldt Mode-3-kabel.

Når man køber en Audi A3 Sportback 40 TFSI e i Danmark, vil der medfølge installation af en Clever ladeboks på hjemmeadressen, og man vil få ubegrænset opladning på sin ladeboks og på Clevers netværk til en fast pris på 369 kroner om måneden (Clever Unlimited).



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historien om Kaj Munk skal… 27. oktober 2020 kl. 07.05

AF: LEIF A. JENSEN

Ytringsfriheden 25. oktober 2020 kl. 22.29

AF: JOHN WENNERWALD

Røg julen dér? 25. oktober 2020 kl. 21.38

AF: MARTIN WOUTERS

mulighed for anløb af… 25. oktober 2020 kl. 07.23

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce