Test: Giulia er det fede alternativ til sælgeren

I 00'erne var der en overgang en hjemmeside, som hed lorteAlfa.dk. Det var en mand, som følte sig snydt over at hans spritnye Alfa 156 konstant gik i stykker, og at Fiat Danmark, som var importør, ikke var til at tale med.

Ærgerligt, for det var sådan set en lækker bil, 156'eren. Det samme var afløseren 159, som dog også led af nogle børnesygdomme. Nogle kaldte det charmerende, mens ejerne af bilerne kaldte det noget helt andet.

Så blev 159 atter afløst af Giulia, og så begyndte det faktisk at gå lidt bedre med charmøren.

En Alfa Romeo Giulia er nemlig som en smuk, charmerende mand, der går i alt det rigtige tøj, som har vaskebræt og siger alt det rigtige til din kæreste, så hun bliver helt varm om hjertet. Alligevel bliver du ikke sur, for han er supercharmerende og morsom.

Til gengæld viser det sig, at han ikke har styr på økonomien, at han lover lidt mere end han kan holde, og han konstant kommer for sent.

Sådan er det også lidt med Alfa Romeo Guilia. en er faktisk rigtig god, hvis man skal bruge den som firmabil, for den vækker nogle følelser i dig. Når du sætter dig ind i bilen føler du dig straks forført. Det var i hvert fald tilfældet med den lækre, lyse læderkabine, som ugens testbil var med.

Motoren var var en diesel med 190 hk., som føltes godt og havde masser af moment, der gjorde den sjov at være sammen med. Og så var den overraskende økonomisk. Vi kørte omkring 20 km/l, når vi kørte pænt, hvilket næsten er ansvarligt og moderne for en Alfa.

Bilen var også udstyret med DNA-drejeknappen, der ændrer bilens køreegenskaber til det, som du lige foretrækker. Dynamisk, Neutral eller All-weather. Og det fungerede fint i praksis.

Det samme gjorde den adaptive fartpilot, som må være enhver kørende sælgers bedste ven.

At bilen så også er baghjulstrukket gør den også unik blandt firmabilerne.

I det hele taget er det en sjov bil at køre. Man tør godt udfordre en, for med det præcise styretøj er man aldrig i tvivl om, hvor man bevæger sig henad, selv hvis det går lidt raskt til. Det var på trods af, at der var et ret fedtet føre i testugen. Undervognen er i øvrigt til den sportslige side, men den er langtfra ukomfortabel.

Men så er der alt det dumme, som alle firmabilskonkurrenterne er udstyret med. Den har ikke nogen touchskærm, og den som den har er lidt for lille og i mindre god opløsning end den burde være. Heldigvis er det let at navigere med styremodulet, som er fint placeret lige foran gearstangen. Men at finde rundt i infotainmentsystemet kræver så også lidt øvelse og især tålmodighed, hvis du skal bruge navigationen.

Når du skal vælge En Alfa Giulia frem for den Passat eller Mondeo som din kollega har, så gør det. Desværre er den noget dyrere med en frapris på Men husk, at du må leve med lidt dårligere infotainment, lidt ringere overordnet økonomi, større værditab og mindre plads til bagsædepassagerer.

Til gengæld får du en langt sjovere bil og unik bil, og det er altså også værd at overveje. Det samme synes kæresten nok. Spørgsmålet er bare, om det virker i det lange løb ....