Test: Nissan Qashqai - danskerdarlingen

Danskerne køber både større biler og langt dyrere biler. Et af køretøjerne, der er selve symbolet på det, er Nissan Qashqai, som danskerne simpelthen ikke kan få nok af. De seneste to år er bilen således den næstmest solgte bil i Danmark, og det kan ikke være et tilfælde, selv det også er i størstedelen af Europa, at SUVerne er stadigt mere populære.

Men hvad der er det så, bilen kan? Qashqai har siden 2007 været en af de større SUV-succeser, og selv nu, hvor der er mere end 20 konkurrenter, så må man anerkende, at Nissan må gøre noget helt rigtigt, med de salgstal, de kan vise.

Der er ikke sket det helt store med bilen, siden den kom i en helt ny generation for snart fem år siden.

Sidste år fik bilen dog et større facelift, og det var lavet på baggrund af research, hvor man lyttede til hvad kunderne ønskede. Et mere raffineret design, flere premiumfunktioner samt øgede muligheder for at tilkøbe luksus. Og så måtte styretøjet også gerne gøre skarpere. Ok, så gjorde de det.

Men Nissan er også kloge nok til ikke at ændre alt i bilen. I forhold til den første udgave af den nyeste Qashqai fra 2014, er der egentligt ikke sket det helt store i kabinen. Lidt mere eksklusive materialer, et nyt og mere moderne rat, der er mere elegant, samt lidt en lidt bedre skærm i infotainmentsystemet er dog blandt ændringerne. Og så har sæderne fået flere detaljer, så også de fremstår mere eksklusive.

Det samme går igen i eksteriøret - flere kromdetaljer, mere LED og en ny grill betyder, at biler er skarpere, men i den grad stadig genkendelig.

Den nye motor betyder også, at der bliver udledt mindre CO2, og der er flere udgaver at vælge mellem --140 eller 160 hk. Vi står gerne på mål for sidstnævnte med den nye syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse.

Når man sætter sig ind i en Qashqai får man fornemmelsen af, at man sætter sig ind i noget, der burde være dyrere.

Helhedsindtrykket er gedigent. Stort set alle, som ikke kender det store til biler, vurderer den dyrere, end den er, og det er formentligt med til at styrke danskerne købelyst. Den nye 160 hk. motor er frisk og kraftfuld, selv om bilen ikke er bygget til decideret hurtig kørsel - men det er nok også de færreste, som skal bruge deres Qashqai til kapløb. Alligevel vågner bilen ved mellem 3-4000 o./min. og så bliver det tydeligt, at bilen rent faktisk har nogle kræfter.

Man vænner sig hurtigt til den rundhåndede udstyrspakke, som kommer med Tekna+, og at den har al komfortudstyr som adaptiv fartpilot og en masse andet sikkerhed, må være enhver pendlers drøm. Selv om bilen efterhånden er halvgammel, så går kabinen an, for den bærer endnu ikke præg af at være fem år gammel, selv om den er det. Det samme gælder for infotainmentsystemet, som heldigvis har fået en lille opgradering. Den byder også på en ok parkeringshjælp. Selv om bilen er stor, klares parkering relativt let med Nissans kameraer, som kigger med hele vejen rundt om bilen.

Bilen er egentligt ganske velkørende, og dens køreegenskaber rækker fint til de flestes behov. Der er dog ikke meget liv i styretøjet, som godt kunne have bedre føling med hjulene.

Selve kørekomforten kunne også forbedres, for der er lidt for mange vibrationer fra de dårligt lappede Storkøbenhavnske veje, som forplanter sig op i kabinen. Man savner en mere nuanceret affjedring.

Visse steder er vi heller ikke i tvivl om, at vi kører japansk. Der er en forkærlighed for knapper, som hører sig til i biler fra 90erne og små digitale detaljer, som var det fra et Casio-ur fra 80erne. Det gælder også i Qashqai, hvor bl.a. knapperne til sædevarme ligner noget, som er taget direkte fra en gammel Nissan Sunny.

Klimaanlægget er også overlevet fra 2014-modellen og har digitale tal. Det er sådan set fint, men det var svært at justere det, og det blev voldsomt varmt i bilen, når anlægget ellers først var kommet i gang. Måske er det for at kompensere for de luftdyser, som mangler til bagsædepassagererne.

Danskerne er åbenbart mest til den store Tekna+-pakke, som betyder, at man får alt i udstyr inklusiv det store panoramatag. Den fås til priser fra 343.000 kroner, hvilket er mange penge, men som føles helt fair, når man tager bilens samlede udtryk i betragtning. Man sidder højt, sikkert og godt i bilen, og det opdager stadigt flere danskere glæden ved.

Denne nye Nissan er da ganske velkørende, og den er som sagt bestemt fin til langt de flestes behov. Skal man så vælge at betale 20.000 kroner ekstra for en automatisk dobbeltkoblinggearkasse? Det vil de fleste nok finde glæde i, selv om den kan virke en anelse langsom nu og da. Det kan også styrke gensalgsværdien.

Desuden er bilen rummelig. Der er ok plads til langbenede teenagere på bagsædet, hvis de ellers når ud ad bilen, inden førersædet automatisk kører tilbage for at lette udgangen for chaufføren.

Ja, Nissan Qashqai er en god og gennemsnitlig bil, og det er nok det, danskerne er faldet for. Basisudgaven, Visia, får fra knap 240.000 kroner (kampagnepris), og det er stærkt for en bil i denne størrelse. Allerede her får man fartpilot, halogenlygter, elruder, parkeringssensorer for og bag, samt meget andet. Så danskerne køber løs. Det kommer de nok også til fremover. Fred være med det.