Test: Stor plugin-hybrid fra Mitsubishi er et godt tilbud

Hvis du gerne vil have muligheden for at køre i en plugin-hybrid, og du alligevel er typen, som er vild med store SUV'er, så er der tre muligheder: Volvo T8 Twin Engine, Range Rover PHEV og Mitsubishi Outlander PHEV. Den sidstnævnte har efterhånden nogle år på bagen, (det samme har Volvoen), men alligevel kom den først til salg i Danmark fra efteråret i 2018. Fordelen er så, at den koster fra under 350.000 kroner og en topudstyret udgave koster knap 470.000 kroner. Volvoen, som er den billigste, koster til sammenligning fra godt 1,3 millioner kroner. Og så stopper sammenligningen ellers også.

Når man kigger på specifikationerne virker Outlander PHEV til at være en bilmæssig schweizerkniv. For den kan lidt af hvert. Hybridkørsel. Ren elkørsel. Firehjulstræk. Familieflytter. Feriebil. Ok, den sidste er ikke noget, de selv skriver, men det er da en oplagt tanke. Outlander er nemlig stor og har masser af plads. Faktisk er den så stor, at den er lidt voldsom i størrelsen, men det betyder også, at den har masser af plads.

Alligevel er den forholdsvis økonomisk. Det er endda en forholdsvis avanceret plugin med to elmotorer. En til forhjulene (92 hk) og en til baghjulene (82 hk). De arbejder sammen med en benzinmotor på 134 hk. Det er ikke voldsomt meget, men samlet giver det bilen 240 hk.

Det føles næsten af mere, for bilen føles enormt meget lettere, end er med sine knap 1.900 kilo. Men elmotorerne giver Outlander et meget let optræk, og også ved mellemaccelerationer føles den overraskende hurtig og let. Det er ganske imponerende.

Vi oplever dog også et styretøj, som er til den lette side, og ikke virker ret præcist, men hjælper, når vi kommer op i fart. Her føles bilen retningsstabil, og kommer vi op i fart, så føles bilen ikke så tung, og det kan være på grund af det lette styretøj, som klæder bilen godt.

Vi har en også fornemmelsen af, at vi kører i en bil, som ikke er så næsetung. Til gengæld betyder batteriet også lidt for komforten, og det mærker vi rundt i svingene, hvor bilen ikke i sin komfortzone - men som hovedregel er affjedringen mere komfortabel end forventet. Vi kørte ugen før denne bil i en Jeep Renegade, som fysisk var meget mindre og lettere, men Outlander føles faktisk lettere.

Der er uendeligt mange knapper i kabinen, nogle er blændet af, fordi der er mulighed for endnu mere udstyr, men ellers er der alt det, vi skal bruge. Det fungerer rigtig godt med alt lige fra knapper til snart sagt alle funktioner i bilen. For eksempel er der mulighed for at køre firehjulstræk på to måder, der er sport, der er mulighed for ren el, der er mulighed for at lade op og mulighed for at spare det el, man har. Det hele kommer med hver sin knap. Der er i alt syv forskellige køremodes.

På infotainmentskærmen, som virker lidt for lille til bilen, kan man se, hvordan ens køremønster er. Mit viser, at jeg har kørt omkring 16 km/l. Det er ganske fint i så stor i en bil, men det er samtidigt langt fra de 50 km, Mitsubishi lover under absolut optimale forhold. Dem nåede vi ikke at få, og det er også ok.

Til gengæld nød vi at køre på ren el. Det kan man gøre i omkring 40 kilometer. Mitsubishi lover selv 56 kilometer. Hvis for eksempel jeg tog på arbejde og havde 15 kilometer hver vej, så kunne sagtens jeg køre frem og tilbage hver eneste dag, uden at bruge så meget som en dråbe benzin. Det ville gøre denne bil så uendeligt meget mere værd end den gængse hverdagsbil.

Der er også mulighed for at oplade bilen under kørslen. Det går overraskende hurtigt, men det bruger også ekstra brændstof. Til gengæld har du så mulighed for at køre på ren el, når du når frem til for eksempel bykørsel, hvor elkørsel virkelig er en fornøjelse.

Det er forfriskende, at man ikke skal træde på speederen, og den så skal tænke sig om, inden accelerationen sætter ind. Lige så snart jeg har foden i nærheden af speeden og "pufff", så flyver den bare derudaf med sin stille hvislen, og det er ganske tilfredsstillende. Og når bilen så føles så let som den gør, så er det en fornøjelse at køre bilen.

Så er der alt det, som kan irritere i hverdagen. Også bagklappen er elbetjent. Den er til gengæld virkelig irriterende og må simpelthen være den langsomste elklap i den moderne bilverden. Det tager evigheder at åbne og lukke den, og det er til at få grå hår af at vente på.

Skærmen er, som nævnt også for lille, og man kan ikke sådan lige skrue op eller ned og for lyden, som man plejer. Der er nemlig ikke en eneste rulleknap i hele bilen. Det hele foregår via enten touch eller ved at trække på en skærm, trykfølsomme flader eller via rattet. Det er ikke specielt intuitivt - især ikke for forsædepassageren.

Men det er, hvad der er. Man sidder godt i sæderne, der er masser af plads i kabinen, også på bagsædet, og det er overraskende, så tyst det er at sidde i kabinen. Den er godt isoleret, og der er ikke så meget støj hverken fra vind eller dæk. Det lette styretøj vænner man sig hurtigt til. Selv om det er en stor bil, så føler man ikke, at bilen er umulig parkere. Måske netop på grund af det lette styretøj.

Jeg synes, at Outlander er et godt køb. Mitsubishi har gjort det godt, selv om bilen ikke længere er helt ny, og udseendet heller ikke er det store salgsargument. Men det er en stor bil med masser af plads, den kan køres økonomisk med lidt øvelse, der er fem års garanti på bilen, og du får virkelig meget udstyr til få penge - især hvis man sammenligner med konkurrenterne. Men det skal man i virkeligheden heller ikke, når de hedder Volvo og Range Rover og er mere end dobbelt så dyre.