cookie-og-privatlivspolitik
Ændringen af den visuelle identitet får ikke indflydelse på bilerne fra koncernen.
Foto: PR

Motor

Toyota får nyt logo, men ikke på bilerne

Toyota har ændret sit brand design i Europa – herunder også i Danmark – og introducerer både et nyt logo og ny skrifttype.




07. august 2020 kl. 07:34 Af Steen Nielsen

Annonce

Det nye logo erstatter det gamle tredimensionelle Toyota-logo i al kommunikation fra Toyota lige fra hjemmesider, apps, brochurer, og generel markedsføring.

Ændringen af den visuelle identitet får ikke indflydelse på bilerne fra koncernen. Toyota ændrer nemlig ikke ved logoet, der sidder på koncernens biler, ligesom facadeskilte hos Toyota-forhandlere og autoriserede værksteder også fortsat vil blive bevaret.

Det nye logo skal også bidrage til en mere klar og konsistent kommunikation på tværs af virksomhedens forretningsområder og herunder ændre navne på koncepter som for eksempel forsikringsdelen Toyota Insurance Management, der fremover kommer til at hedde Toyota Insurance Services.

Forretningsområdet for brugte biler, der har heddet Toyota Plus i flere år, vil ligeledes ændre navn og fremover hedde Toyota Approved Used.

- Vi har hele tiden haft ”morgendagen” i tankerne under udviklingen af det nye visuelle brand design. Vores fokus var at skabe evigt bedre forbindelse til kunderne, så de kan holde trit med Toyotas hurtige udvidelse af elektrificerede biler, mobilitetsservices og onlineforhandling.
- Designet blev ændret for at være endnu mere i øjenhøjde med kunderne på tværs af en masse forskellige forretningsområder, siger Didier Gambart, der er Vice President for salg, marketing og kundeoplevelse hos Toyota Motor Europe.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57
Annonce i kategorien "Biler":
Annonce