Annonce
Motor

Vi reparerer alt på hjul

Vores identitet er meget tæt knyttet sammen med Suzuki, siger direktøren i M. Skotte A/S, Thomas Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen

Direktør Thomas Skotte fra firmaet M. Skotte A/S i Sakskøbing har ingen problemer med at sammenligne firmaet med den gamle landsbysmedje.

Naturligt nok tænker man her i landsdelen på biler, når talen falder på firmaet M. Skotte. Og med sine over 10.000 kvadratmeter centralt placeret på Nykøbingvej i Sakskøbing samt filialen på Herningvej i Nykøbing, er det da også de mange firehjulede, der dominerer.

- Men vi er meget mere end et bilfirma, siger direktør Thomas Skotte, og fortsætter med et smil: - Faktisk sammenligner vi os nogle gange med den gamle landsbysmedje, hvor man kunne få repareret sine forskellige køretøjer. Det samme gør vi. Vi både sælger og reparerer el-scootere, cykler, knallerter, m.m. Vi reparerer alt på hjul. For ikke så lang tid siden reparerede vi sågar hjulet på en kuffert. Så det skal virkelig forstås i bredeste forstand.

Kærligheden til Suzuki skinner igennem overalt hos M. Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen

Stærkt tilhørsforhold

Det var Thomas Skottes bedstefar, Marius Skotte, der startede firmaet tilbage i 1925 som cykel, motorcykel og automobilforhandling. Og så er vi tilbage ved landsbysmeden, for han blev udlært fra Højreby Smedie, inden han via Nakskov Skibsværft som 27-årig etablerede sig i Sakskøbing.

Tilhørsforholdet til Sakskøbing har gennem alle årene været meget stærkt. Også selv om firmaet har haft salg og reparation i Nakskov, og fortsat har det i Nykøbing, så er Sakskøbing hovedsædet.

- Sakskøbing er vores grundstamme. Det er en del af vores identitet. Byen og firmaet er knyttet tæt sammen, og mange ser os da også som andet og mere end et firma, fortæller Thomas Skotte.

- Vi hører folk sige: "De er så flinke hos Skotte", hvilket vi naturligvis er stolte over. Forleden var der en ældre dame, som skulle til Præstø i bil, og hun ringede til os og spurgte, om der nu også var skilte oppe på Sjælland, der viste mod Præstø. Det er blot et lille pudsigt eksempel på, hvor integrerede vi er i byens og mange af borgernes liv.

Og loyaliteten fra firmaet overfor byen går også den modsatte vej. De lokale handler i vid udstrækning deres nye eller brugte køretøjer hos M. Skotte Automobiler.

- Vi støtter hinanden. Hvilket vi blandt andet kan dokumentere med tal, fortæller Thomas Skotte.

- Vi kan med glæde konstatere, at mens salget af Suzuki på landsplan ligger på 4,6 procent af de samlede bilmærker så er vores salg i distriktet sidste år på hele 8,5 procent. Altså næsten dobbelt så højt - og det takker vi vores trofaste kunder for.

- I tider hvor folk oplever, at mange ting flytter fra byen, føler vi en ekstra forpligtelse overfor Sakskøbing. Vi prøver at samle så mange ting som muligt under vores tag, siger Thomas Skotte.

Salg og reparation af cykler spiller en stor rolle hos M. Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

En af byens helte

Navnet Skotte er for sportsinteresserede også knyttet til den lokale fodboldklub Frem Sakskøbing. Gennem årene har M. Skotte A/S været sponsor for klubben, og Thomas Skottes far, Anders Skotte, er en af byens store helte.

- Ja, min far var med på det legendariske hold, der nåede landspokalfinalen i Idrætsparken i København i 1960, hvor Frem Sakskøbing tabte med 0-2 til AGF fra Århus, fortæller Thomas Skotte.

AGF var dengang en magtfaktor i dansk fodbold med legender som landsholdsspillerne Henry From, Hans Chr. Nielsen og Aage Rou Jensen på holdet. Så det vakte berettiget opsigt i hele landet, at den lille klub fra Lolland kunne bide skeer med de store.

Den 49-årige direktør har også selv spillet på byens fodboldhold i ungdomsårene. Men en skade satte en stopper for udfoldelserne.

Med Thomas Skottes 49 år ligger et generationsskifte i M. Skotte A/S ikke lige for. Men arvefølgen i firmaet, som gennem 84 år traditionelt er gået fra far til søn, er ikke en umulighed ad åre.

Begge direktørens sønner på henholdsvis 16 og 19 år har nemlig benzin i blodet. Den ældste er således startet i mekanikerlære.

- Hvis de vælger en anden levevej, er det ok med mig. Jeg presser dem ikke til noget. Men interessen for biler med mere er bestemt tilstede.

  • Vores identitet er meget tæt knyttet sammen med Suzuki, siger direktøren i M. Skotte A/S, Thomas Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Kærligheden til Suzuki skinner igennem overalt hos M. Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Salg og reparation af cykler spiller en stor rolle hos M. Skotte. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken