- Der vil også være nogen at nyde portvinen med

Hannah Karina Mikkelsen, teaterleder "Masken"

Har du lagt en plan for dit seniorliv?

- Jeg har ikke lagt en fast plan for mit seniorliv, men min mand og jeg er i gang med planlægningen. Vi prøver først og fremmest at sikre os, at vi kan have en stabil økonomi, så nogle af vores drømme om seniorlivet forhåbentlig kan blive realiseret. Det kunne være skønt at have råd til at rejse og måske bo et sted i udlandet, hvor vi kan plukke vores egne citroner i haven og invitere familie og venner. Vi kan godt lide mad og er ikke bange for at sætte tænderne i noget, som for os danskere er usædvanlig mad, så det drømmer vi om at gøre mere af, når vi bliver seniorer.

Hvad vil være vigtigt for dig, når du går på pension?

- Det vigtigste er, at mit helbred er godt, både kroppen og hovedet skal helst fungere godt. Så længe man er mobil, kan man komme rundt. Et godt humør og et lyst sind kan overvinde meget skidt.

Hvad tænker du om det at blive ældre?

- Jeg ved, at jeg har lyst til at blive 100 år, jeg elsker livet og synes, det er interessant at følge med i, hvad der sker i og omkring mig og ude i verden. Hver gang jeg bliver et år ældre, er jeg taknemlig for, at jeg stadig er her. Verden er spændende, og jeg er nysgerrig og holder af at opleve, blive forbløffet, forbavset og forelsket. At være sammen med andre, mærke nærværet, nerven og følelsen af at høre til er livsbekræftende.

Hvad - om noget - kan bekymre dig ved at blive ældre?

- Min største bekymring er sygdom og miste dem, jeg holder af.

Hvordan håber du at se dig selv som senior?

- Af natur er jeg meget forlystelsessyg, og mon ikke det fortsætter. Kunst og kultur fylder meget i mit liv, og det vil det blive ved med. Jeg håber, jeg bliver en gammel kvinde, der spreder glæde og tosserier omkring mig, og at mine børn og venner vil danse med mig, indtil jeg ikke kan mere. Jeg regner bestemt også med, at jeg stadig arbejder som frivillig på Roskilde Festival, når jeg bliver 75 år - den glæde og frihed, jeg oplever på festivalen, giver mig energi. På Borneo støtter jeg organisationen Save the Orangutan, dem kunne jeg godt tænke mig at besøge og arbejde frivilligt for i for eksempel et halvt år. Når jeg bliver rigtig, rigtig gammel, så kunne jeg godt forestille mig at bo i kollektiv. Det gjorde jeg for mange år siden, så er man aldrig alene, og man er fælles om at holde hus, indkøb og madlavning. Der vil også være nogen at nyde portvinen med.