- Man skal helst have noget at gå op i

MARIBO I Maribo Roklub leves det gode og aktive seniorliv i fulde drag. Klubbens morgenroer-hold er gennem de seneste 20 år vokset voldsomt, og i dag er der 68 aktive seniorer 60+, der trækker igennem i årerne ude på Søndersø to gange ugentligt i sommerperioden.

Om vinteren ligger seniorerne ikke på den lade side. Her trækkes der også igennem på roklubbens motionsmaskiner, og der holdes fast i guleroden: Fælles morgenmad med hygge og en lille skarp til.

To af dynamoerne i den aktive klub er "Buerne". Bjarne Bue Nielsen på 80 år og Alice Bue Nielsen på 78 år er med i klubbens drift som henholdsvis bestyrelsesmedlem og kasserer. Bjarne er endvidere ansvarlig for den store gruppe seniorer, der udgør morgenroerne.

Selvom deres dåbsattest ingenlunde står på "vårhare" længere, kan Buerne slet ikke finde ud af at sidde stille.

- Det gode seniorliv handler om at have noget at stå op til om morgenen. At have noget, der interesserer en. Og det må man sige, at vi har, siger Bjarne Bue.

Bjarne er med til at renovere klubhuset lige for tiden, så det går formiddagene med hele ugen. Alice passer sin kassererpost i roklubbens støtteforening, er med til at samle ind til morgenroernes fødselsdage og er i afriggerfest-udvalget.

Motion har altid været en stor del af Buernes liv. Alice har gået til gymnastik, svømning og idræt, inden rosporten fandt hendes interesse. Bjarne har spillet fodbold og badminton.

- Jeg har dyrket sport, lige fra jeg var 12 år, fortæller Bjarne.

- Jeg har også altid dyrket sport. Så det var oplagt at blive ved med det, siger Alice.

Ved siden af alt det, de laver i roklubben, har Alice i mange år sunget i kor, hvor hun også passede kasserer- og formandsposter. Det er der dog droslet ned for nu.

- Jeg startede i Det Hvide Kor, hvor jeg var formand de sidste fem år, til det lukkede. Og jeg begyndte ret kort tid efter i Rainbow Gospel, hvor jeg også har siddet i bestyrelsen, fortæller Alice, der på den måde har brugt sin uddannelse og erfaring fra arbejdslivet som bogholder og merkonom i sit seniorliv.

Alice Bue er fra København, og Bjarne Bue er fra Allerød. Men da Bjarne i 1966 fik job ved firmaet Nord Steel, flyttede det nygifte par til Maribo. Og her er de blevet lige siden. Bue-navnet fik de fra Bjarnes virksomhed Bue Light, som han stiftede i 1989. Det har hængt ved lige siden.

Allerede i 1967 begyndte Bjarne at ro i Maribo Roklub, og begge var aktive i klubben, da de stoppede med at arbejde i henholdsvis 2003 og 2004.

- Pudsigt nok tænkte jeg ikke sådan videre over, at jeg stoppede på arbejdsmarkedet. Det skete ikke sådan lige fra den ene dag til den anden. Det gik stille og roligt. Dengang var jeg også aktiv i roklubben. Så fik jeg bare mere tid til det. Så det betød, at overgangen gik stille og roligt, siger Bjarne.

Allerede i 1990 havde Bjarne Bue startet morgenroerne i Maribo Roklub sammen med læge Per Larsen og politibetjent Aage Hansen. De var tre 60+ roere dengang - i dag er de 68 gæve mænd og kvinder, der mødes om motionen to gange om ugen.

Bjarne er roinstruktør for de nytilkomne, og parret er rejseledere, når morgenroerne begiver sig ud på ture til andre roklubber rundt om i landet. De står også for at arrangere den årlige afriggerfest i klubben.

Der er fuld fart over Buerne. Men de mærker da, at alderen trykker.

- Det, man tænker mest over, når man som mig lige er blevet 80 år, det er, hvor gammel man bliver. Det kan man ikke lade være med at tænke på. Jeg håber da, at jeg bliver mindst 96. Så længe, man har det godt, vil man jo gerne blive ved. Ellers går man ikke hver dag og spekulerer på, hvor gammel man er, siger Bjarne.

En anden ting, der dukker op i baghovedet, er boligsituationen.

- Vi har overvejet at sælge vores hus. Vi håbede, at vi kunne få plads i Margretehusene. Vi blev skrevet op. Men vi blev ikke trukket ud. Siden 2017 har vi kigget os om efter en seniorvenlig bolig - en lejebolig nede ved jorden, der er let at vedligeholde, fortæller Alice.

- Jeg har aldrig været den store havemand, og vi har jo en ret stor have. Græsset skal slås, og der er meget, der skal ordnes, siger 80-årige Bjarne, der lige har bygget en stor, ny havestue.

- Han arbejdede med renoveringen i roklubben fra 9 til 13, så kom han hjem og fortsatte her, griner Alice.

- Hvis der kommer en, der skal købe vores hus en dag, så skal det altså være i orden, siger Bjarne, der har det bedst med at bruge sine hænder.

Drømmen er dog stadig at få en ny bolig til det sene seniorliv, når hænderne ikke vil være med til det hårde arbejde længere.

- Men der er jo desværre ikke så mange seniorboliger her i Maribo, siger Bjarne.

- Vi er med i begge boligselskaber, og vi får jævnligt tilbud. Men vi vil gerne have mindst to-tre værelser og så helst ikke med trapper, siger Alice.

Sofaen bliver altså ikke brugt meget i Buernes hjem. Faktisk slår Alice en skraldlatter op, da møblet nævnes. Men Bjarne bruger den da.

- Jeg sover til middag på den hver dag. Men nej, jeg har det bedst, når jeg har et eller andet, siger han med et skævt smil.

Når tv'et har fortalt morgenens nyheder og startet Buerne med en omgang fællessang, bliver det slukket, og så kører Alice og Bjarne ud på dagens opgaver - oftest til roklubben.

Klubben er også stedet, hvor Bjarne og Alice får trænet på motionsmaskinerne, og i hele sommerhalvåret trækker de igennem med årerne ude på søen. Men Morgenroerne handler ikke kun om sporten. Det er lige så meget fællesskabet, der trækker med fester, fælles morgenmad og rejser - omend der er skruet lidt ned for den slags lige for tiden.

Netværket af venner er vigtigt for Bjarne og Alice. For børn og børnebørn bor i København.

- De bor lidt langt væk. Men det har vi jo været vant til, siden vi flyttede herned. De synes sjovt nok, at der er længere at køre herned, end vi synes den modsatte vej, griner Alice.

Og så kører Buerne turen til København. De tænker ikke over, at de begge er kommet godt op i årene.

- Vi tænker kun over, at vi er seniorer, hvis man har lidt mere ondt den ene dag end den anden, siger Alice.

- Da vi var unge, da var vores forældre jo gamle, allerede da de var 50 år - både i påklædning, væremåde og helbred. Sådan er det jo ikke i dag. Vi føler os ikke gamle. Så på den måde kører det fint. Vi prøver at følge med, siger Bjarne.

- Det bliver for trist, hvis vi bare skal sætte os hen, siger Alice.

- Ja, vi går ikke og keder os. Det værste var, hvis man fik en eller anden sygdom, så man var klar i hovedet og ikke kunne noget. Man må håbe, at hjernen følger samme vej, så man ikke er klar over alt det, man ikke kan, siger Bjarne tankefuldt.

Buerne ser mange nye morgenroere, der netop har forladt arbejdsmarkedet og nu søger et nyt fællesskab. Og de skal være så hjerteligt velkomne, siger begge.

- Hvis man står over for at skulle forlade arbejdsmarkedet, må man da håbe, at man har noget at gå op i og finder noget at fylde tiden ud med. Ellers bliver det for trist. Især hvis man bliver alene, siger Alice.

- Vi har mange i morgenroerne, der kommer lige fra arbejdsmarkedet. Vi har et godt sammenhold, så de bliver rigtig glade for, at de har noget at komme ned til to gange om ugen, siger Bjarne.

- Vi gør meget for at indlemme alle i fællesskabet. Og vi byder dem velkommen det bedste, vi kan, slutter Alice.