cookie-og-privatlivspolitik
Børnene øver på den festlige forestilling "Julemanden blev syg".
Børnene øver på den festlige forestilling "Julemanden blev syg".
Foto: Privat

Nordfalsters avis

Børnene kan nu deres roller til julespillet

Øvningen på julespillet, Julemanden blev syg, på Perronteatret i Eskilstrup, skrider planmæssigt frem, og alle ser frem til opførelsen 1., 2., 8. og 9. december.




28. november 2018 kl. 16:57 Af Henning Kørvel

Annonce

De øver sig på livet løs på forestillingen "Julemanden blev syg" på Perronteatret i Eskilstrup. Men det er ikke kun alvor. Mange sjove oplevelser følger med, når børnene øver sig på den morsomme forestilling.

- Øvningen skrider planmæssigt frem, og alle børnene kan nu stort set deres roller, men de har mange spørgsmål undervejs som for eksempel, om julemanden er deres far. Det er jo ikke teater det hele, og vi har således heldigvis mange dejlige timer sammen med børnene, siger Lisbeth Romme Larsen, der er formand for Perronteatret.


Kan nisserne nå det?

Med en indlagt kortere pause varer forestillingen cirka fem kvarter. Fokus ligger på, at julemanden er blevet syg, og scenariet er så, om julemandens nisser nu også kan nå at få alle gaverne klar til juleaften.

Den sjove handling hjælpes godt på vej af dejlige sange, som børnene synger, akkompagneret af Iben Romme.

De medvirklende børn er Maya My, Silas Terkelsen, Mille Egelund Jørgensen, Frederikke Martehdahl Petersen, Sebastian Kjørvel-Rasmussen, Alberthe og Liva Svensson, Sigrid og Frida Risom, Lea Johansen, Liv Reinholdt-Sommer og Silje Marie Kofoed Olsen.

Forestillingen, der er det 10. julespil, men det niende på Perronteatret, opføres 1., 2., 8. og 9. december klokken 13.30. Der sælges 60 billetter pr. forestilling, og der er udsolgt til forestillingen 9. december. Billetter kan bestilles på telefon: 5057 1860.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce