cookie-og-privatlivspolitik
Med Ole Karmsteen som tilskuer trækker sønnen Niels her med en fire år gammel jerseyko, der fik ærespræmie på Roskilde Dyrskue sidste år, og skal med på skuet igen i år.
Med Ole Karmsteen som tilskuer trækker sønnen Niels her med en fire år gammel jerseyko, der fik ærespræmie på Roskilde Dyrskue sidste år, og skal med på skuet igen i år.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Nordfalsters avis

Familieudflugt med jerseykøer

For familien Karmsteen i Maglebrænde er Roskilde Dyrskue, der åbner fredag 31. maj, en tradition, hvor der også gås efter æresprmier til jerseykøerne.




30. maj 2019 kl. 12:00 Af Henning Kørvel

Annonce

Mens der var dyrskue i Maribo, udstillede Ole Karmsteen, Maglebrænde, og hans bror to jerseykøer, som de havde lånt af forældrene.


Voksne børn elsker det

Da dyrskuet i Roskilde tog over efter efter skuet i Maribo i 1974, fulgte Ole Karmsteen med til Roskilde, og bortset fra nogle enkelte fravær har han og familien hvert eneste år siden dengang deltaget i dyrskuet med sine jerseykøer.Og 2019, hvor Roskilde Dyrskue har 50-års jubilæum, bliver ingen undtagelse.

- Vi deltager i år med fem køer, og vi bliver 12-14 familiemedlemmer, der under skuet bor i campingvogn og telt på dyrskuepladsen. Vores tre voksne børn, der bor i København, elsker at deltage, og deltagelsen i dyrskuet i Roskilde er derfor blevet en familieudflugt med nogle af vores køer, siger Ole Karmsteen.der sidste år fik ærespræmie for en fireårig ko, som har født to kalve.

- Vi vil gerne have en ærespræmie, og jeg har da også vundet nogle stykker gennem årene. Der er prestige i en ærespræmie, der også er en anerkendelse, mener Ole Karmsteen, der på gården i Maglebrænde, som er hans barndomshjem, har en besætning på 150 jersey malkekøer og et tilsvarende antal jerseykøer på sin anden gård i Langebæk på Sydsjælland.

Fire ansatte foruden han og hans kone passer dem. Selv er han dog ikke aktiv i øjeblikket, fordi han er sygemeldt efter et fald i stalden for et halvt år siden, da en død kalv skulles trækkes ud af koen, og han i faldet beskadigede skulderen.

- Vores køer producerer 6.000 kg mælk pr. dag, svarende til cirka 2,2 millioner kg på årsbasis. Mælken har seks procent fedt og 4,3 procent protein, og på grund af det højere fedtprocent er betalingen bedre, hvilket vil sige over tre kroner pr. kg, siger Ole Karmsteen.

I Maglebrænde dyrker han et areal på 50 hektar og i Langebæk 150 hektar. Afgrøderne er i det væsentlige foder til køerne.


Kræver megen forberedelse

- Vi vil ikke undvære dyrskuet, men det kræver meget forberedelse. Køerne skal ikke blot trimmes, men det kræver træning at trække dem rigtigt til bedømmelsen, og bedst er det at gå baglæns, så man har øjenkontakt med koen, siger Ole Karmsteen.

Fordi Roskilde Dyrskue i år har 50-års jubilæum, overværes åbningen af skuet fredag 31. maj af kronprinsesse Mary.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce