cookie-og-privatlivspolitik
Birgitte Getting: - Organistjobbet passer fabelagtigt godt sammen mine andre aktiviteter.

2

Billeder

Birgitte Getting: - Organistjobbet passer fabelagtigt godt sammen mine andre aktiviteter.
Foto: Privat

Nordfalsters avis

Hendes nye job kom som sendt

- Jobbet som organist ved Falkerslev og Horbelev kirker passer fabelagtigt godt sammen med mine andre aktiviteter, siger Birgitte Getting.




01. december 2018 kl. 16:58 Af Henning Kørvel

Annonce

- Det passer fabelagtigt godt sammen med mine andre aktiviteter, og jobbet kom som sendt fra et højere sted.

Birgitte Getting, 59 år, er superglad for at have fået jobbet som organist på halvtid ved Falkerslev og Horbelev kirker. Et job, som hun tiltræder 1. december med det første job ved orglet i de to kirker første søndag i advent, hvilket vil sige 9.30 i Falkerslev Kirke og 10.30 i Horbelev Kirke.

Hun afløser den hidtidige organist, Sonja Mahler, der efter 10 år på jobbet har valgt at gå på pension. Birgitte Getting var en af de få ansøgere til stillingen. Og som det hører sig til ved jobsøgning af den art, så spillede hun orgel for menighedsrådet i forbindelse med jobsamtalen.


Promoverer landsdelen

Birgitte Getting er oprindelig uddannet operasangerinde, men hun har ikke sunget i de sidste fire år. Som professionel musiker siden 1990 har hun spillet klaver i en lang årrække, og med sit musikalske gen ligger det til højrebenet at spille på orgel.

- Jeg har vikarieret som organist på Lolland-Falster siden 2016 og har spillet i en lang række kirker i landsdelen som for eksempel Strandkirken på Bøtø, Herritslev Kirke og Musse Kirke, siger Birgitte Getting, der glæder sig utroligt meget til at sætte sig til rette ved orglet i henholdsvis Falkerslev og Horbelev Kirke for at spille ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

Udover organistjobbet overtager hun forgængerens job som leder af Horbelevkoret, hvilket ikke er fremmed for hende. I forvejen er hun nemlig leder af Sydfalsterkoret.

Birgitte Getting har i mange henseender sat Lolland-Falster på landkortet gennem sine kulturtiltag. Efter at være flyttet til Falster i 2013 startede hun Orenæs Saloner i privaten under Orenæs Gods.


Koncerthus i Nørre Alslev

- Den har kørt med så stor succes, at jeg havde behov for et større sted, og jeg var heldig at finde missionshuset i Nørre Alslev til Nordfalsters Koncerthus, der er renoveret med tilskud fra LAG-Lolland-Falster og kan huse op til 90 mennesker til koncerter og andre events, siger Birgitte Getting, som senest søndag 18. november oplevede fuldt hus i koncerthuset til koncert.

10. december runder hun 60 år, og dagen forinden åbner hun Nordfalsters Koncerthus for en reception som et tilbud til de, som har lyst til at komme forbi med en lykønskning.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce