cookie-og-privatlivspolitik
Allan Jørgensen ses her med en af de store pakketilbud på fyrværkeri til årets sidste dag.
Allan Jørgensen ses her med en af de store pakketilbud på fyrværkeri til årets sidste dag.
Foto: Henning Kørvel

Nordfalsters avis

Her får du krudt til nytårsaften

Allan Jørgensen, Riserup Aphotek, demonstrerer sit kvalitetsfyrværkeri 28. december klokken 18.30 og venter omkring 500 mennesker til showet.




20. december 2018 kl. 13:11 Af Henning Kørvel

Annonce

Hovedvægten ligger på batterier og raketter hos fyrværker Allan Jørgensen, Riserup gamle Apotek, der sælger fyrværkeri til årets sidste dag fra 27.-31. december.

- Jeg får fyrværkeri fra fabrikker i Tyskland, Kina og Schweiz, der leverer til professionelle fyrværkere, fordi jeg gerne vil have, at folk der køber fyrværkeri hos mig, får en god oplevelse, siger Allan jørgensen.

Drilsk er han også, fordi han giver 50 procent rabat på fyrværkeripakker til mini, junior og teenager efter jul fra 27.-31. december til 129-399 kroner før rabat.

- Jeg vil gene have børnefamilierne med som kunder til fyrværkeri, siger Allan Jørgensen, der har handlet med fyrværkeri i 35 år, heraf 30 år fra Riserup gamle Apotek.

- Ulykker med fyrværkeri sker ofte med billigt, dårligt fyrværker. Professionelle fyrværkere som jeg gør mere end andre forhandlere for at undgå det. Et stort batteri, der står godt fast, er således bedre end et let, der nemt vælter, så ulykker kan ske, siger Allan Jørgensen.

- Målt i kg sælger jeg meget fyrværkeri op til nytår, men salget er gået ned på landsplan efter ulykken ved Fredericia, fordi flere forhandlere stoppede fyrværkerisalget på grund af skærpede krav til opbevaring. Jeg får først fyrværkeri kort før jul, og efter nytår bringes restlageret til opbevaring i en militærbunker. Før ulykken ved Fredericia kunne man opbevare det i et lokale 10 meter fra beboelsesområder, men efter ulykken blev afstandskravet øget til 45 meter, siger Allan Jørgensen, der mener, at en af fordelene ved at købe fyrværkeri hos en fyrværker er, at her får folk rigtig vejledning som for eksempel at sætte batterier på en flise, hvor de ikke vælter. Et must er det også ikke at have nylontøj på, fordi en glød fra fyrværkeri kan antænde det.

For fjerde år i træk demonstrerer Allan Jørgensen sit fyrværkeri ved et stort anlagt show i Riserup 28. december klokken 18.30. Det sker i samarbejde med Lions Club, Nørre Alslev, der har sin tombola åben. Lions Club får også del i overskuddet fra fyrværkerisalget. Ved showet præsenterer Allan Jørgensen først fyrværkeriet, før det fyres af, og i udvalget indgår luftbomber, bedre kendt som krysantemumbomber. Fordi han venter ikke under 500 mennesker, anbefaler han, at folk kommer i god tid til en god oplevelse med show, gløgg, kransekage og kaffe. Han markedsfører sit fyrværkeri i en tilbudsavis, der husstandsomdeles i 15.000 eksemplarer.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce