mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

2

Billeder

18-årige Cydney Coleman er finalist til Miss Danmark-konkurrencen, der løber af stablen foran et stort publikum i Cirkusbygningen 12. september.
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Nordfalsters avis

Miss Danmark er et kæmpe selvtillidsboost

Cydney Coleman fra Falster deltager i dette års Miss Danmark.




30. august 2018 kl. 10:53 Af Peter Levinsen Hansen

Annonce

Fra flere tusinde kandidater til nu 30 finalister i årets Miss Danmark-konkurrence. En af dem, der er sluppet igennem nåleøjet, er 18-årige Cydney Coleman fra Eskilstrup.

Miss Danmark er den ældste skønhedskonkurrence i Danmark, som har en historie, der fører tilbage til 1926. Til forskel fra 1926 er der i dag fokus på mere end udseendet. Der lægges vægt på blandt andet personlighed, fremtidsambitioner, intelligens og karisma.

Siden slutningen af juli, hvor årets finalister til konkurrencen blev afsløret, har der været travlt med catwalktræning, nationaldragt til konkurrencen og meget andet, der er blevet sat i højsædet over meget af hverdagen.

- Lige nu prioriterer jeg Miss Danmark over rigtig mange ting, blandt andet lektier i skolen. Dem kan man altid indhente. Lige nu er Miss Danmark meget vigtigt. Det er trods alt slut 12. september, og jeg ville virkelig fortryde det, hvis ikke jeg lagde alt i det, fortæller Cydney Coleman, der til dagligt går på hf på Katedralskolen.

At være med i Miss Danmark-konkurrencen har været en stor omvæltning i hendes liv til det bedre.

- Jeg har været et offer for mobning, siden jeg var i 0. klasse, og det har taget utroligt hårdt på mig som person. Men det her Miss Danmark-forløb har gjort mig så stærk, og jeg føler, at hver gang vi er til en bootcamp, så bliver jeg bare lige den her tand stærkere. Før turde jeg ikke skille mig ud på nogen måde, men sådan er det ikke længere. Det har simpelthen givet mig en styrke at være med, fortæller hun til Folketidende.

- Jeg håber, det vil give motivation til andre piger og drenge, der også har været kede af det i længere tid, som tænker, at det vil jeg aldrig kunne gøre, og mod til også at stille op til sådan nogle ting. Der er rigtig mange, der tror, at de, der stiller op til Miss Danmark, er vildt selvsikre, men det er de fleste ikke. Det er bare helt normale piger.


plh



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce