cookie-og-privatlivspolitik
Christina Krarup ved indgangen til sin dyreklinik, der officielt åbner 14. januar.
Christina Krarup ved indgangen til sin dyreklinik, der officielt åbner 14. januar.
Foto: Henning Kørvel

Nordfalsters avis

Ny dyrlægepraksis på Nordfalster

Dyrlæge Christina Krarup slår 14. januar dørene op til Skyggedal Dyreklinik i Nørre Vedby.




17. december 2018 kl. 09:10 Af Henning Kørvel

Annonce

Skyggedal Dyreklinik, er navnet på en ny praksis på Skyggedal, Ulriksdalsvej 3, Nørre Vedby. Dyrlæge Christina Krarup præsenterer klinikken 12. januar og begynder at praktisere 14. januar. Specialet er smådyr: hunde, katte og kaniner.

- Folk kan både komme på klinikken, og jeg kører også ud til dem for at se på deres dyr. Besøg her såvel som ude hos folk skal aftales i telefontiden fra klokken 8-9 og 12-13. I akutte tilfælde kan folk indtale besked på svareren, siger Christina Krarup, der har valgt at køre ud til folk, fordi ikke alle har bil, nogle dyr bliver stressede af at blive kørt i bil, og at hvalpetjek kan være mere praktisk hos hundejeren.

Christina Krarup, der har boet på Skyggedal i tre år sammen med manden, Mikkel, som også er dyrlæge, handler desuden med Royal Canon foder til hunde og katte.

- Fordi mange hunde er overvægtige hunde, agter jeg at starte et slankehold og et hold for folk med deres første hundehvalp, siger Christina Krarup, der sidst har jobbet på Ørslev Dyreklinik ved Vordingborg.

På hverdage vil klinikken holde åbent fra klokken 8-15, torsdage til 19, og første lørdag i måneden fra 8-14.

- På sigt har vil jeg starte formidling af hunde for folk, som ikke længere kan have dem, siger Christina Krarup.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce