cookie-og-privatlivspolitik

Nordfalsters avis

Oplev Matador på "Ida"

Toner af Guld giver tv-hittet Matador luft under vingerne ved sejlads onsdag 17. juli klokken 19 fra Stubbekøbing og 19.15 fra Bogø.




12. juli 2019 kl. 12:00

Annonce

Nostalgien får frit løb, når Helle og Dynes Skovkjær alias Toner af Guld underholder med deres koncertforedrag "Matador i ord og toner" på veteranfærgen "Ida", der netop har rundet 60 år i fin stil, onsdag 17. juli med afgang fra Stubbekøbing klokken 19 og 19.15 fra Bogø.

Toner af Guld har med stor iver kastet sig over musikken fra Matador og fokuserer både på Rødes bryllupsoptræden, de tyske soldaters traurige lieder og den finkulturelle tone på det ærværdige Hotel Postgården.

Holdningen er, at musikken i Matador er ret uudforsket. Tidens toner blev slået an af Marguerite Viby, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler og Ib Schønberg og handlingen i sangene er både glæde, vemod, munterhed og drama, og kommer således hele spektret rundt.

Den musikalske rejse fokuserer på årene fra 1929-1947, hvor genrene er bredt repræsenteret med alt fra operette til revyviser og jazz.

Numrene bindes sammen med små anekdoter om tv-succesen, musikken og Matadors periode, og de integrererede fællessange afrundes på festlig vis af konsulinde Holms sølvbryllupspoesi med "sølvstænk i det gyldne hår".

Billetter koster 245 kroner og kan købes på www.idasvenner.dk.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce