cookie-og-privatlivspolitik
Sankt Hansbål set fra Ida.
Sankt Hansbål set fra Ida.
Foto: Privat

Nordfalsters avis

Oplev Sankt Hans fra Ida

Veteranfærgen Ida sejler traditionen ud med gæster på Grønsund for at se Sankt Hansbål søndag 23. juni.




21. juni 2019 kl. 06:00 Af Henning Kørvel

Annonce

Blussende bål og Farøbroerne bliver der mulighed for at opleve fra Ida, når veteranfærgen står til søs Sankt hans aften søndag 23. juni. Ida sejler fra Stubbekøbing klokken 20 og Bogø 20.15.

Sejlturen på Grønsund tager tre timer, og undervejs vil Gitte Thillemann spille på guitar, synge og danse. Idas Venner opfordrer folk til at tage madkurven med. Drikkevarer kan købes ombord, og billetter kan købes på www.idasvenner.dk.

Ida runder senere i denne måned 60 år, og det markeres ved en event. Sommeren igennem sejler Ida udover Sankt Hans aften hver onsdag. Ida er en af de få tilbageværende træfærger i Danmark i ordinær drift om sommeren.

Veteranfærgen transporterer hvert år cirka 27.000 passagerer og 8.000 cyklister over Grønsund, hvilket ikke uden grund har resulteret i tilnavnet "cyklisternes motorvej".



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce