cookie-og-privatlivspolitik
Ulrik Blindum har travlt med at fortælle om brobyggeriet.
Ulrik Blindum har travlt med at fortælle om brobyggeriet.
Foto: Vejdirektoratet

Nordfalsters avis

Run på brobyggeriet

Byggeriet af den nye Storstrømsbro har rundet gæst nummer 1.000, og Vejdirektoratets guide, Ulrik Blindum, har travlt med foredrag og rundvisning.




04. december 2019 kl. 12:00 Af Henning Kørvel

Annonce

Byggeriet af den nye Storstrømsbro til godt fire milliarder kroner rundede i november gæst nummer 1.000.

Det omfattende projekt med byggepladser på Masnedø og Nordfalster tiltrækker besøgende fra helt almindelige danskere over skoleklasser til videregående uddannelser og fagfolk.

Vejdirektoratets guide på byggeriet, Ulrik Blindum, har derfor travlt med foredrag og rundvisninger flere gange ugentligt for at dække den store efterspørgsel.

- De fleste grupper, der besøger os, er helt almindelige mennesker. Et byggeri af denne størrelse er helt grundlæggende fascinerende for mange mennesker uanset baggrund. Og vi er naturligvis interesserede i at fortælle om vores byggeri og den vigtige rolle, den nye bro får både her i regionen og på nationalt plan, siger Ulrik Blindum.

Med en baggrund som ingeniør kan han også håndtere gæster med en mere professionel interesse.

- Vi har mange gæster fra universiteter og erhvervsuddannelser. En del kommer også fra fjernere dele af branchen. For nogle uger siden havde vi for eksempel besøg fra Ugandas nationale vejmyndigheder, siger han.

Udover de omkring 1.000 besøgende, som han personligt har holdt foredrag for, vælger mange gæster også at lægge vejen forbi Besøgscenter Storstrømsbroen på Masnedø, indrettet i den tidligere varmecentral til det tidligere drivhusgartneri.

Ulrik Blindum er fast til stede i Besøgscentret hver mandag og den første lørdag i måneden. Besøgscentret har åbent på alle hverdage klokken 10-15.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce