Storstrømsbroen anno 1937

Godt 81 år nåede den nuværende Storstrømsbro at få på bagen, før første spadestik i sidste uge blev taget til afløseren, der skal opgradere infrastrukturen i regionen. I lighed med den nye bro havde den nuværende Storstrømsbro både været undervejs i lang tid, og sagen været problematisk, før den blev indviet af Kong Christian X 26. september 1937.

Mange planer var blevet vendt i luften. På et tidspunkt blev det således overvejet, om en tunnel skulle forbinde Falster med Masnedø, men det blev ved teorien, og i 1908 tog de første planer om en bro over Storstrømmen form, idet Rigsdagen bevilgede 100.000 kroner til forundersøgelser.

Statsbanerne (DSB) havde længe arbejdet med sagen og udarbejdet forslag til både tunnel, højbro og lavbro, men foretrak en lavbro med vestlig linjeføring, og i 1910 fremlagde trafikministeren et lovforslag i Rigsdagen om en lavbro til en anlægspris af 8,25 millioner kroner. Men vedtagelsen gik i vasken, fordi finansminister Niels Neergaard (V) netop havde forladt rigsdagssalen, da forslaget kom til afstemning, og hans stemme manglede for, at det kunne vedtages.

I de følgende år kom nye forslag til en fast forbindelse over Storstrømmen atter på banen, men først i 1916-1917 kom sagen på ny op i Folketinget, og det var tredje gang, lovforslaget opererede med en lavbro. I stedet for den oprindelige svingbro overvejede man dog nu en bro med et løftefag. Broen skulle først og fremmest betjene jernbanetrafikken, men det blev foreslået, at den opførtes med et dobbeltspor, så den senere kunne udvides til biltrafik. Skibsfarten protesterede højlydt, fordi lavbroen ville besværliggøre skibes passage gennem Storstrømmen. Landstinget meldte derfor ud, at man kun ville stemme for projektet, hvis forbindelsen mellem Falster og Masnedø blev en tunnel.

En fast forbindelse mellem Falster og Masnedø blev atter sat på pause. I stedet for fokuserede Statsbanerne og Folketinget på en bro over Lillebælt, der blev indviet 14. maj 1935 - blot to år før den nuværende Storstrømsbro. Mens opførelsen af Lillebæltsbroen stod på, fortsatte lobbyarbejdet for en Storstrømsbro. I 1928 udgav Rødby-Femernkomiteen en pjece, hvori ideen om en kombineret bil- og jernbanebro blev luftet. Og i 1930 holdt Kgl. Dansk Automobilklub og Lolland-Falsters Motorforening sammen med Rødby-Femernkomiteen et afgørende møde om den faste forbindelse over Storstrømmen. Herefter så trafikminister J.F.N. Friis (A) igen på sagen.

I 1932 foreslog Statsbanerne en højbro til bil- og togtrafik over Storstrømmen med østlig linjeføring. Nu havde man sørget for opbakning fra skibstrafikken, og omsider blev planloven vedtaget i Folketinget. Prisen for Storstrømsbroen blev i den daværende mønt skønnet til 28 millioner kroner, men med vejanlæg endte hele projektet med at koste 40 millioner kroner.

Anlægsarbejdet, der blev udført af det engelske firma, Dorman Long & Co. Ltd som led i en handelsaftale med England, blev indledt 13. maj 1933. Det danske entreprenørfirma, Christiani & Nielsen var underentreprenører og udførte underbygning og betonkasserne i overbygningen. Med sine 3.199 meter og 50 stålfag, der bæres af 49 piller, var Storstrømsbroen i over 30 år Europas længste bro over hav, og i 1950 inspirerede den filmskaberen Carl Th. Dreyer til at producere kortfilmen "Storstrømsbroen" for Preben Frank Film og Dansk Kulturfilm. Dreyer stod selv for instruktionen, og filmen ser broen fra et æstetisk perspektiv og vægter fladernes og linjernes dynamik, som vil bestå, indtil den nye Storstrømsbro til 4,2 milliarder kroner står færdig i 2022, og den gamle bro som til den tid vil have 85 år på bagen, rives ned, og kun minderne om den vil stå tilbage, mens den nye bro binder regionen sammen på tværs af Storstrømmen.