Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Guldborgsund Kommune har opslået stillingen som byvicevært i Nørre Alslev og Stubbekøbing, og det bliver den fjerde stilling af slagsen i kommunen.
Ordningen fungerer perfekt i Nykøbing, Nysted og Sakskøbing. Her jobber der tre byviceværter, og nu er nummer fire på vej. Guldborgsund Kommune har nemlig lige opslået stillingen som byvicevært i Nørre Alslev og Stubbekøbing.
- Den feed back, vi har fået, er overvældende. Der er stor ros til de tre byviceværter, der gør et fantastisk godt stykke arbejde, og derfor er jeg glad for, at vi har mulighed for at udvide sucessen til endnu to byer, siger Peter Bring-Larsen, formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget.
Opgaverne for byviceværten i Nørre Alslev og Stubbekøbing bliver de samme, som de tre øvrige byviceværter løser: At holde de centrale dele af byerne pæne og rene og udføre forskellige småreparationer. Men det bliver ikke kun det, byviceværterne skal tage sig af.
- Udover at vi har fået nogle dygtige praktiske folk, så har borgerne også fået et kendt ansigt i byen, som de kan tage fat i, hvis de ser noget, der ikke er, som det burde være. Vi kan også se, at vores byviceværter bliver brugt til at hjælpe turister og besøgende om sommeren. Det er dejligt, at vi har nogle ansatte med så mange kasketter på, siger Peter Bring-Larsen.
Stillingen som byvicevært i Nørre Alslev og Stubbekøbing er fast, og når den er besat, bliver den ifølge udvalgsformanden et punktum for flere byviceværter i Guldborgsund Kommune.Planen er, at den nye vicevært skal være klar til at kaste sig over opgaverne i Nørre Alslev og Stubbekøbing 1. april.
KOMMENTARER