100.000 ikkevestlige beboere underlægges særlige boligkrav

Om ti år skal der ikke findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

Det er ambitionen fra regeringen, der har indgået en ny aftale om bekæmpelse af "parallelsamfund" med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at sikre en blandet sammensætning. Det sker ved at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til "parallelsamfund".

I alt 58 boligområder og 100.000 borgere i Danmark skal underlægges de nye skærpede krav.

- Vi kan se, at over de sidste tyve år har der vokset sig en skævhed frem, hvor vores byer bliver mere opdelte. Børn, der vokser op i udsatte boligområder, får ikke de samme muligheder som børn, der vokser op andre steder.

- Den eneste måde, vi kan sikre det på, er, at vi møder hinanden i hverdagen og sikrer, at der er blandede bydele, og at der ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning, sådan som det er i dag, siger ministeren.

Med aftalen vil myndighederne kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundsloven fra 2018.

Det betyder blandt andet, at boligsøgende i arbejde eller uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne.

Som det måske mest kontroversielle bliver det fremover også muligt at godkende "strategisk nedrivning".

Det kan ske, hvis der er ønske om "byudvikling eller omdannelse" i boligområderne.

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, mener, at aftalen er en god overbygning på den venstreledede regerings indsats for at bekæmpe "parallelsamfund".

- Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne.

- Det er også centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre, siger hun i en pressemeddelelse.

Med aftalen får boligområder nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal "omdannes".

I aftalen afsættes der 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler, så der er midler til at dække indsatser i de nye udviklingsplaner.

Kaare Dybvad Bek vil også gøre op med at betegne de hårdest udsatte boligområder i Danmark som "ghettoområder".