Annonce
Politik

100.000 ikkevestlige beboere underlægges særlige boligkrav

- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ingen boligområder må huse mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år ifølge aftale.

Om ti år skal der ikke findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

Det er ambitionen fra regeringen, der har indgået en ny aftale om bekæmpelse af "parallelsamfund" med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at sikre en blandet sammensætning. Det sker ved at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til "parallelsamfund".

I alt 58 boligområder og 100.000 borgere i Danmark skal underlægges de nye skærpede krav.

- Vi kan se, at over de sidste tyve år har der vokset sig en skævhed frem, hvor vores byer bliver mere opdelte. Børn, der vokser op i udsatte boligområder, får ikke de samme muligheder som børn, der vokser op andre steder.

- Den eneste måde, vi kan sikre det på, er, at vi møder hinanden i hverdagen og sikrer, at der er blandede bydele, og at der ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning, sådan som det er i dag, siger ministeren.

Med aftalen vil myndighederne kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundsloven fra 2018.

Det betyder blandt andet, at boligsøgende i arbejde eller uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne.

Som det måske mest kontroversielle bliver det fremover også muligt at godkende "strategisk nedrivning".

Det kan ske, hvis der er ønske om "byudvikling eller omdannelse" i boligområderne.

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, mener, at aftalen er en god overbygning på den venstreledede regerings indsats for at bekæmpe "parallelsamfund".

- Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne.

- Det er også centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre, siger hun i en pressemeddelelse.

Med aftalen får boligområder nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal "omdannes".

I aftalen afsættes der 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler, så der er midler til at dække indsatser i de nye udviklingsplaner.

Kaare Dybvad Bek vil også gøre op med at betegne de hårdest udsatte boligområder i Danmark som "ghettoområder".

  • Mjølnerparken i København
    - Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget