Annonce
Politik

Almene boligforeninger skal rykke nye beboere frem i køen

Køen til de almene boliger skal i højere grad blandes, så boligsøgende uden for de almene boligselskaber i højere grad kommer foran. (arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ledige almene familieboliger skal i højere grad gå til personer, der ikke allerede bor i samme boligselskab.

Ledige almene familieboliger skal i højere grad tilbydes til familier, der ikke allerede bor i en af boligselskabets andre boliger. Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt.

Aftalen betyder, at der fremover bliver ændret på, hvilke lister der afgør, hvem der tilbydes en bolig.

Der er allerede i dag særlige regler såsom kommunernes anvisningsret og den såkaldte fleksible udlejning, hvor særlige kriterier kan skubbe person frem i køen.

Men derudover tilbydes almene familieboliger som udgangspunkt til de boligsøgende, der allerede bor i en af de almene boligselskabers boliger og dermed står på selskabernes interne liste.

Ifølge aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen skal hver anden bolig i stedet tilbydes til boligsøgende, der ikke har en bolig i det almene boligselskab. De står på selskabernes eksterne liste.

- Den almene boligsektor skal ikke være et lukket system, som man kun kan blive en del af, hvis man har stået på venteliste i mange år - og i øvrigt har boet i almen bolig i lang tid, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

- Vi ønsker en mere blandet beboersammensætning i vores almene boligområder, og dette er en af måderne at sikre det på.

I aftalen beskrives det nuværende system som en model, hvor "den gruppe af lejere, som har fået foden indenfor, er mere privilegerede end dem udenfor".

Når det giver en fordel allerede at sidde i en almen bolig, bliver det ifølge regeringen og Dansk Folkeparti en "karriere-boligform", hvor "personer, der er skrevet tidligt op, over tid kan rykke op og eksempelvis nå én bestemt attraktiv boligafdeling."

Aftalen er kun en politisk aftale. Den sendes nu i offentlig høring.

  • Ólafur Steinar Gestsson
    Køen til de almene boliger skal i højere grad blandes, så boligsøgende uden for de almene boligselskaber i højere grad kommer foran. (arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

105 taget i fartkontroller

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere