Annonce
Politik

Alternativet-medstifter melder sig ud: Syg politisk kultur

Niko Grünfeld under Alternativets valgfest under kommunal og regionsrådsvalget. Han har nu meldt sig ud af partiet. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Alternativets sjæl er ædt op indefra, skriver Niko Grünfeld i debatindlæg. Han var med til at stifte partiet.

Niko Grünfeld, medstifter af Alternativet og tidligere kulturborgmester i København, har meldt sig ud af Alternativet.

Det skriver han i et indlæg, som Politiken bringer.

Niko Grünfeld bliver i stedet løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation.

- Hvad der længe har været kendt internt i partiet og i journalistiske kredse, er nu tydeligt for enhver. Partiets sjæl er ædt op indefra, skriver Niko Grünfeld i starten af indlægget.

I hans øjne har fløjkrige og manglende ledelse ført til en "syg politisk kultur" i partiet.

Da det blev stiftet, slog det sig op på at ville indføre en ny politisk kultur i Danmark uden spidse albuer og smædekampagner.

Information bragte lørdag en artikel, hvor en lang række unavngivne kilder sagde, at Josephine Fock adskillige gange havde opført sig kolerisk og flere gange fysisk havde rusket ansatte i partiet.

Josephine Fock har flere gange afvist, at hun har rusket nogen. Hun kan ikke genkende det billede, som bliver tegnet af hende i avisen.

- Min egen sandhed er den, at jeg hverken vil repræsentere det, den nuværende politiske leder i mine øjne står for, eller de aktive dele af baglandet, der har beklikket de udsagn, der i Dagbladet Information er fremført, skriver Niko Grünfeld.

- Det sidstnævnte er simpelthen uanstændigt, og for mig vidner det om, hvor fortabt Alternativet er.

Partiets hovedbestyrelse udtrykte tirsdag på trods af anklagerne i Information fortsat tillid til Fock, selv om hovedbestyrelsen endnu ikke havde talt med nogle af de anonyme kilder fra Informations historie.

Grünfeld mener, at det vidner om "manglende etik og professionalisme".

Niko Grünfeld afviser over for Politiken at stille op til interview.

Det har desuden ikke været muligt for Ritzau at få fat i den forhenværende politiske leder, Uffe Elbæk, eller den nuværende politiske leder, Josephine Fock.

Niko Grünfeld stiftede sammen med blandt andre Uffe Elbæk og Josephine Fock partiet i 2013.

Efter at Alternativet fik over 10 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget i 2017, blev Grünfeld kulturborgmester. Han trak sig dog fra posten.

Det gjorde han, efter at Radio24syv afslørede, at han før folketingsvalget i 2015 og før kommunalvalget i 2017 havde opgivet et CV med fejl. Han angav et højere uddannelsesniveau, end han havde.

Grünfeld fik også kritik for at bruge cirka 130.000 skattekroner på at indrette sit kontor på rådhuset. Desuden var den arkitekt, som designede kontoret, søster til en tidligere rådgiver i partiet.

Debatindlæg fra Niko Grünfeld
  • Alternativet-medstifter melder sig ud af partiet
    Niko Grünfeld under Alternativets valgfest under kommunal og regionsrådsvalget. Han har nu meldt sig ud af partiet. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé