cookie-og-privatlivspolitik
I 2016 havde 15,7 procent af de jobparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere småjobs, mens det var 25 procent i 2018. Det er en stigning på knap ti procentpoint.
I 2016 havde 15,7 procent af de jobparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere småjobs, mens det var 25 procent i 2018. Det er en stigning på knap ti procentpoint.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Politik

Analyse: Flere indvandrere får småjobs efter 225-timers-regel

Det er særligt ikkevestlige kvinder, som bliver skubbet til at tage arbejde, siger arbejdsgiverforening.




17. april 2019 kl. 04:30 Af /ritzau/

Annonce

Det har fået flere til at tage småjobs, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå at blive trukket i deres ydelse.

Det gælder særligt ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere, fremgår det af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som har set nærmere på 225-timers-reglen.

- Efter at man har indført 225-timers-reglen, er der sket en eksplosion i, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der har småjob ved siden af deres kontanthjælp, siger Rasmus Brygger, som står bag analysen.

Han er chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening med ansvaret for integration.

Reglen pålægger personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og ægtepar på integrationsydelse at arbejde mindst 225 timer om året for at undgå at blive trukket i ydelse.

I august 2016 - få måneder før reglen trådte i kraft - havde cirka 18 procent af de ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere en lønindkomst ud over kontanthjælp. I august 2018 gælder det 25 procent.

Og det er særligt kvinderne, som har fået job ved siden af kontanthjælpen.

I 2016 havde 15,7 procent af de jobparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere med ikkevestlig baggrund småjobs, mens det var 25 procent i 2018. Det er en stigning på knap ti procentpoint.

- Det er en gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet, og der er ikke mange andre beskæftigelsesinitiativer, der har rykket kvinder i så høj grad, siger Rasmus Brygger.

Hvis man ikke lever op til 225-timers-kravet, vil ydelsen for enlige blive sænket med mellem 500 og 1000 kroner om måneden, mens den kan bortfalde for den ene ægtefælle, hvis parrene ikke lever op til kravene.

- 225-timers-reglen giver jo et meget klart incitament til, at man skal arbejde, for ellers bliver man sanktioneret økonomisk, og det tyder altså på at skubbe dem i den rigtige retning, fortsætter han.

Rasmus Brygger vurderer, at der vil være endnu større effekt, hvis timetallet bliver hævet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce