På øen Anholt midt i Kattegat skuler ingen kommunalpolitikere fra lygtepælene eller stiller op til møde.
Den tsunami af valgplakater, folder-uddelende lokalpolitikere og valgmøder, der har ramt Danmark op til kommunalvalget den 21. november, er gået den lille ø Anholt mellem Jylland og Sverige forbi.
Det skriver DR Østjylland.
- Der hænger en lille seddel på døren ovre i brugsen, hvor der står "kommunalvalg 21. november". Det er ligesom det, siger Signe Hylby, der er fastboer og sygeplejerske på øen til DR Østjylland.
- I dagligdagen er valget ikke noget, man tænker over, netop fordi vi ikke har én eneste valgplakat.
Anholt er del af Norddjurs Kommune og Region Midtjylland. Mens øen om sommeren tager imod over 50.000 turister, så er der ifølge Danmarks Statistik blot 137 faste beboere.
Derfor kan det ifølge flere partier ikke svare sig at tage den tre timer lange og 140 kroner dyre færgetur med M/F Anholt til øen for at føre kampagne for de 137 sjæle.
Det vil da også indebære en overnatning, da færgen kun afgår fra henholdsvis Anholt Havn og Grenaa en gang om dagen.
- Det ville være en stor belastning både økonomisk og tidsmæssigt for den lille partiorganisation, som vi har i Norddjurs Kommune, siger Jørn Juul Sørensen, der er spidskandidat i kommunen for De Radikale, til DR Østjylland.
- Så der er ikke tale om nogen form for chikane af borgerne på Anholt.
Tidligere har der dog været politikere på øen for at fiske stemmer i den lille sø.
- Når man er herovre, så ved man jo ikke, hvad der foregår derovre.
- Så det har jeg egentlig ikke tænkt videre over, men det er egentlig underligt, at man ikke har gjort mere her, siger øens læge, Anders Fjendbo Jørgensen, til DR Østjylland.
- Sidste gang var der faktisk folk herovre for at holde møder på kroen, kan jeg huske. Men altså ikke denne gang.
Anholt, der måler 22,4 kvadratkilometer, består af fire femtedele ørken. Øen har spillet en vigtig rolle i danmarkshistorien, da den har fungeret som vejviser for konvojer på vej gennem Kattegat.
Øen var besat af Storbritannien under Napoleonskrigene, og øen har et større radaranlæg opført af tyskerne under Anden Verdenskrig.
-
Danmarks mest isolerede ø, Anholt, er rammen om endeløse strande, et rigt fugleliv og 137 fastboende øboere. Foto: /ritzau/Per Folkver
