Klimaregnskab for bedrifter i landbruget er for upræcis til at bygge CO2-afgift på ifølge regnskabets bagmænd.
Hvis landbruget skal omfattes af en CO2-afgift, betragtes en beregningsmetode for hver bedrifts udledning som et nøgleelement. Men beregningerne er alt for upræcise til at bruges til at udregne en afgift, mener en af forskerne bag.
Klimachef i landbrugets videnscenter, Seges Hans Roust Thysen siger til Børsen, at det vil være "vanvittigt" at bruge de beregninger, som Seges har gang i at udvikle til at fastsætte en afgift for hver bedrift.
- Det vi laver, er tal i træskolængder. Men det er nok for en landmand, der fokuserer på, hvilke virkemidler der kan gøre en forskel. Det er arbejdet og udviklingen, der gør forskellen, ikke selve tallet, siger han til Børsen.
Seges er ikke uafhængigt af landbruget, der er erklæret modstander af en sådan afgift, skriver Børsen. Men institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen når nogenlunde samme konklusion.
Til Børsen kalder han det "et ret groft grundlag" for at basere en afgift på.
Seges og Økologisk Landsforening vandt i maj 2020 opgaven med at udvikle et klimaregnskab på bedriftsniveau.
Bevillingen var på 7,6 millioner kroner, og opgaven lød på at give landmændene et grundlag for at gøre deres bedrifter mere klimavenlige. Men intet sted stod det, at opgaven lød på at lave grundlaget for en afgift.
Ikke desto mindre har Klimarådet og en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan en CO2-skat skal skrues sammen ifølge Børsen tænkt, at bedriftsregnskaberne skal danne grundlag for, hvordan landbruget skal beskattes.
Hvorvidt landbruget inkluderes i en CO2-afgift eller ej, kan få betydning for afgiftens størrelse.
De Økonomiske Råd, der ofte kaldes de økonomiske vismænd, har beregnet, at en CO2-afgift, der inkluderer landbruget, kan være 1200 kroner per ton.
Hvis man fritager metan og lattergas, som primært stammer fra landbruget, vil det ifølge vismændene blive nødvendigt med en afgift på 3000 kroner per ton for at nå klimamålsætningen i 2030.
Forskellen skyldes, at landbrugets udledning af metan og lattergas ifølge vismændene ventes at udgøre omkring 28 procent af Danmarks samlede udledninger i 2030.