Annonce
Politik

Bagmandspolitiet afventer EU-rapport i Messerschmidt-sag

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti kan ikke hænge sin hat på, at dansk spor i Meld/Feld-sag bliver afgjort snart. Ifølge Bagmandspolitiet vil man nemlig afvente den endelige rapport fra EU's svindelenhed, før man træffer en afgørelse herhjemme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Før EU's svindelenhed afleverer rapport om Meld/Feld-sag vil det danske Bagmandspoliti ikke træffe afgørelse.

I tre år har Bagmandspolitiet behandlet en politianmeldelse mod politiker Morten Messerschmidt (DF) om identitetstyveri. Men hvorfor sagsbehandlingstiden er så lang, og hvor lang tid, der skal gå, før der kommer yderligere skred i sagen, er svært at få et præcist svar på.

Anmeldelsen er en del af den såkaldte Meld/Feld-sag, der rystede Dansk Folkeparti i sommeren 2016 og tiden derefter.

Den daværende DF'er Rikke Karlsson anmeldte Messerschmidt, fordi hendes navn angiveligt var blevet misbrugt. Hun fremstod i papirer som medlem af bestyrelsen i den politiske alliance Meld - men nægtede selv at være det.

Bagmandspolitiet - også kaldet Søik - oplyser til Ritzau, at det afventer en rapport fra EU's kontor til bekæmpelse af svig (Olaf).

Olaf har siden efteråret 2016 undersøgt, hvorvidt og i hvilket der er blevet svindlet med EU-midler, samt Morten Messerschmidts rolle i sagen.

- Når der foreligger en rapport fra Olaf, vil Søik undersøge, om der efter dansk ret er grundlag for at gå videre med sagen, lyder det fra politiinspektør i Søik Thomas Anderskov Riis i en mail til Ritzau.

Rikke Karlsson anmeldte i sin tid sagen til Nordjyllands Politi. Sagen blev hurtigt overdraget til Bagmandspolitiet, som skulle stå for at visitere anmeldelsen, som det hedder.

Det vil sige, at Bagmandspolitiet skulle afgøre, hvorvidt der skulle indledes en egentlig efterforskning - altså en proces, hvor der kan foretages ransagninger, beslaglæggelser, afhøringer og andet.

Visiteringen kan også munde ud i, at anmeldelsen bliver afvist.

Ritzau har spurgt Bagmandspolitiet, hvorvidt der er truffet afgørelse om iværksættelse af efterforskning eller afvisning, og hvorfor det har taget så lang tid.

Og svaret er altså det kortfattede: At man afventer en rapport fra Olaf.

Thomas Anderskov Riis oplyser desuden, at Bagmandspolitiet løbende bistår Olaf. Men uden at komme nærmere ind på hvordan.

Sagens hovedperson, Morten Messerschmidt siger til Ritzau, at han ikke ønsker at udtale sig om den lange sagsbehandlingstid.

Ritzau henvendte sig i slutningen af juli til Olaf for at få oplyst, hvordan sagen står.

- Da der er tale om en igangværende efterforskning, kan Olaf ikke kommentere sagen yderligere, lød det i svaret fra Olaf.

  • Folketinget udpeger ny formand og ny medlemmer skriver under på grundloven
    Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti kan ikke hænge sin hat på, at dansk spor i Meld/Feld-sag bliver afgjort snart. Ifølge Bagmandspolitiet vil man nemlig afvente den endelige rapport fra EU's svindelenhed, før man træffer en afgørelse herhjemme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt